Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

SERVICEKOORDINATOR

ELGAARD MANCOM søger for:

Entreprenørmaskiner, Frejlev/Aalborg

Serviceplanlægning, administrativ supporter og stedfortræder

Med reference til servicelederen for udekørende montører til entreprenørsektoren får du ansvaret for:

  • Kundemodtagelse via telefon
  • Planlægning og booking af montørernes hverdag ”i marken”
  • Planlægning og booking af serviceaftaler og bestilling af reservedele hertil
  • Administrative supportopgaver efter aftale, ordrebehandling m.v.

Derudover forestår du montørernes vagt- og ferieplanlægning og er stedfortræder for servicelederen samt fast afløser på telefonen. Du får naturligvis en grundig oplæring i programmer, processer og opgaver.

Teknisk flair og administrative kompetencer

Du har en baggrund, måske som entreprenørmekaniker, maskinfører fra maskinstation, entreprenørforretning eller lignende og du har relevant administrativ erfaring og gode IT-kundskaber. Har du erfaring med reparations-, service- og/eller værkføreropgaver i auto-, lastvogns- eller maskinleverandørbranchen er det et klart plus. Det vigtigste er, at du har teknisk flair og besidder lysten og interessen for at understøtte servicelederen med administrative opgaver inden for maskiner og mekanik. Af natur er du struktureret og effektiv, du er god til at holde hovedet koldt og brænder for at give kunder og kolleger en god betjening.

Selvstændige opgaver i en dynamisk afdeling

Du tilbydes en nøglefunktion i en dynamisk afdeling hos en af maskinbranchens førende og mest ambitiøse aktører. Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte serviceleder Marinus Soelberg på 70225 700 eller konsulent Jan Erik Elgaard på 2088 8618.

Søg stillingen ved at klikke på linket ”Søg stillingen”. Ansættelse hurtigst muligt, samtaler afholdes løbende.

S.D. Kjærsgaard A/S, med hovedkontor i Frejlev ved Aalborg er en af branchens største maskinhandlere og har tilbudt ualmindelig god service siden 1930. Virksomheden har egen import, forhandler og servicerer nogle af landbrugs- og entrprenørbranchens bedste mærker og beskæftiger samlet mere end 85 medarbejdere i afdelinger i Frejlev, Vrå, Hornslet, Karlslunde og på Bornholm. Læs mere på www.sdk.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.