Vil du være med til at sætte dit præg på Brøndums serviceafdeling i Randers? Afdelingen er i en positiv udvikling og søger derfor nu en serviceleder, der kan bidrage til afdelingens fortsatte vækst.
I Brøndums afdeling i Randers serviceres kunderne med alt inden for VVS, blik, sprinkler og gas. Vi søger en erfaren og dedikeret serviceleder, der med et stort overblik, godt humør og et solidt kendskab til en serviceforretning, kan bidrage til en effektiv daglig drift og udvikling af Brøndum’s serviceforretning i Randers.
Om jobbet:
Som serviceleder kommer du til at varetage den daglige planlægning i tæt faglig sparring med dine kollegaer, så vores afdeling leverer servicearbejde til aftalt tid, pris og i høj kvalitet.
Du kommer til at få et tæt samarbejde med servicechefen samt servicekoordinatoren lokalt i Randers, ligesom du samtidig kommer til at bidrage med din viden og sparring på tværs af Brøndums afdelinger.
Brøndum har derudover afdelinger i Viborg, Aarhus, Kolding, Herning og Hvidovre.
Dine vigtigste opgaver er bl.a.:
- Koordinering og planlægning (dag til dag) af arbejdsopgaver og ressourcer i samarbejde med servicekoordinator
- Udvikling af den eksisterende kundeportefølje samt opdyrkning af nye kunder
- Beregning samt udarbejdelse af og opfølgning på tilbud
- Projektering og dimensionering
- Sikring af oplæring og sparring mellem timelønnede og lærlinge/nye medarbejdere
De væsentligste succeskriterier er, at du løser de vigtigste opgaver, men i høj grad også at, du kan sikre at alle kunder får en professionel og effektiv oplevelse af Brøndum.
Derudover får du et stort medansvar til at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø jf. interne retningslinjer og gældende arbejdsmiljølovgivning.
Om dig:
Det er et krav at du har en VVS uddannelse og har erfaring med tilbudsberegning og projektstyring. Du har en god forretningssans og er dygtig kommunikativt, hvor du kan begå dig på flere niveauer.
Du har sans for detaljen og forstår at arbejde struktureret med dine opgaver – store som små.
Du er meget ærekær omkring dit arbejde og går gerne det ekstra skridt for at opretholde deadlines.
Derudover vil kendskab til forsikringssager og blik være at fortrække – dette er dog ikke et krav.
Virksomheden tilbyder:
- En god løn, som modsvarer dine kvalifikationer og baggrund
- Gode muligheder for personlig og faglig udvikling samt relevant videreuddannelse
- Frie arbejdsforhold sammen med gode og fagligt stærke kollegaer
Vi arbejder på at besætte jobbet hurtigst muligt, derfor er der ingen ansøgningsfrist.
Ønsker du at søge jobbet, tryk da på ikonet ” søg stillingen”
Rekrutteringsprocessen varetages af PersonaleBørsen, ved spørgsmål kontakt da konsulent Steffen Sørensen på telefonen +45 26471 914 eller konsulent Kent Fredslund Pedersen på telefon +45 2877 0070