Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Servicemedarbejder

Servicemedarbejder søges
Vi søger 1 struktureret kollega til service- og vedligeholdelsesopgaver hos ARGO i Energitårnet - Danmarks tredjestørste kraftvarmeværk.
Har du lyst til at deltage i og hjælpe til med dagligdagen på et af Danmarks mest moderne Kraftvarmeværker - så er det lige dig vi søger!
ARGO har to kraftvarmelinjer med en samlet kapacitet på 35 MW el og 100 MW varme. Kraftvarmelinjerne er i drift døgnet rundt 365 dage om året - og det kræver ordentlig vedligeholdelse.

Din primære opgave:
  • Pasning af kran, krandæk og aflæssehal
  • Rengøring og forefaldende arbejde
  • Kørsel med truck og gummiged
  • Serviceopgaver af forskellig art

Kvalifikationer og personlige egenskaber:
  • Du har lyst til en arbejdsdag, hvor de fysiske opgaver er flest
  • Du sætter en ære i at arbejdspladsen fremstår pæn og ryddelig
  • Du har gode samarbejdsevner og du bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • Du har kendskab til industrianlæg
  • Du har kendskab til computere og IT på brugerniveau
  • Du ikke er bange for at tage fat og blive beskidt
  • Du har kørekort B
  • Du har krancertifikat C
  • Du kan se dig selv i ARGOs værdier og ikke mindst udleve dem
Stillingen er på 37 timer, fortrinsvis i dagtimerne fra mandag til fredag i tidsrummet mellem kl. 06.00-16.00. I perioder kan arbejdstiden ligge mellem kl. 06.00 og 18.00.

ARGO tilbyder
Et professionelt arbejdsmiljø, der udfordrer og uddanner dig til at løse arbejdsopgaverne optimalt. ARGO har en flad organisationsstruktur hvilket gør, at der ikke er langt fra ide til handling. Du får 167 kompetente og engagerede kollegaer, hvoraf du vil dele adresse med 42 i Roskilde. Tonen er uhøjtidelig og sparring værdsat, da alle gerne vil levere de bedste resultater - hvilket kun er muligt når det sker i fællesskab.
Der tilbydes kantineordning og personaleforening.
Lønnen er jævnfør kvalifikationer og overenskomst.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem 3F og Kommunernes Landsforening efter principperne i Ny Løn.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte sektionsleder Morten Ellehede Christensen på telefon 4634 7539 alle hverdage mellem kl. 8.00 og 15.00, for mere information om stillingen.

Du søger stillingen via knappen "søg stillingen". Ved at søge elektronisk sikre du, at ansøgningen modtages korrekt, og at du dermed kommer i betragtning til den ledige stilling. Din ansøgning skal være modtaget senest den 5. marts 2020 kl. 9.00. Samtaler bliver afholdt i uge 11.
________________________________________________________________________________
ARGO er et affalds- og energiselskab, der behandler affald for borgere og virksomheder i ni sjællandske kommuner. Der arbejdes efterprioriteringen: Genbrug før genanvendelse før energiudnyttelse før deponering. Mest muligt affald skal genbruges og genanvendes og energiudnyttelsen skal ske miljømæssigt forsvarligt og med størst muligt udbytte i form af el og fjernvarme. ARGO har 160 medarbejdere fordelt på forretningsområderne, genbrugspladser (genanvendelse), genbrugsbutikker, kraftvarmeværk, deponi & administration.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.