Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Servicemedarbejder til Botilbuddet Hornemanns Vænge

Vi mangler dig, som har lyst til at være med til at skabe de bedste betingelser for, at beboerne i huset kan leve værdige og selvstændige liv. Dig, som har lyst til stå for rengøringen i udvalgte boliger, så beboerne får overskud til andet i deres liv.

Hornemanns Vænge er et § 108-botilbud for 39 voksne mennesker med sindslidelser, hvoraf en del desuden har fysiske sygdomme eller funktionsnedsættelser. Alle bor i dejlige toværelseslejligheder, som flere af forskellige årsager ikke har mulighed for selv at rengøre. Derfor har vi brug for dig.

Om jobbet
Da jobbet er nyoprettet, kan der ske justeringer, men vi forestiller os at dine arbejdsopgaver blandt andet bliver:

  • rengøring af boliger
  • lettere oprydningsopgaver
  • efter aftale med ledelsen eventuelt hjælp med vasketøj
  • efter aftale med ledelsen eventuelt andet forfaldende arbejde, fx rengøring af personalekøleskab
  • små uformelle samtaler med beboerne undervejs i udførslen af dine arbejdsopgaver

Dine kolleger
Vi er 18 kontaktpersoner med forskellige faglige baggrunde som social- og sundhedsassistenter, pædagoger, ergoterapeuter, sygeplejerske – og fire nattevagter, en basissygeplejerske, to kokke og to ledere.  

Vi kan tilbyde 

  • attraktiv og nedsat arbejdstid svarende til 25 timer om ugen fordelt med fem timer på de fem hverdage
  • en spændende arbejdsplads, hvor ikke to dage er ens
  • grundig introduktion
  • en faglig kompetent og humoristisk gruppe af kollegaer

Vi forventer, at du 

  • har en uddannelse som social- og sundhedshjælper eller lignende
  • har lyst til og erfaring med rengøringsopgaver
  • har flair for mennesker, også dem som har særlige udfordringer
  • finder det naturligt at veksle nogle ord med de mennesker, som bor i de lejligheder, du rengør
  • har respekt for, at du opholder dig i andre menneskers hjem, og at du derfor kan være nødt til at ændre på dine planer

Løn- og ansættelsesvilkår 
Stillingen er på 25 timer pr. uge og er i første omgang tidsbegrænset til den 31. december 2020. Arbejdstiden fordeles over ugen svarende til fem timer om dagen. Løn i henhold til gældende overenskomst og principperne i Ny Løn. Vi ønsker, at du starter snarest muligt og senest den 1. maj 2020. 

Mere information 
Du er velkommen til at kontakte tilbudsleder Gitte Hesselvig på 4236 0508 eller afdelingsleder Ditte Rasselnberg på 2156 9681, hvis du har spørgsmål.

Ansøgning vedlægges dokumentation for gennemført uddannelse. 

Søg via nedenstående link senest onsdag den 18. marts 2020
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 13.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.