Brænder du for rengøring, er du detaljeorienteret og kan du levere service på højt niveau?
Servicefirmaet Globel A/S søger 1 servicemedarbejder til rengøring i private hjem.
Jobbet
Til vores professionelle og seje rengøringsteam, søger vi en ny kollega til rengøring i private hjem. Du får tildelt en fast kundegruppe, og dine arbejdsopgaver bliver daglige rengøringsopgaver med et ekstra touch.
Du tilbydes en grundig oplæring, således at du allerede fra start bliver bevidst om vores høje standard. Du får god indflydelse på planlægning af din egen hverdag, og tilbydes firmabil.
Personen
Det forventes at du har erfaring med rengøring i privatehjem, eller at du har den rette arbejdsmoral. For at blive en del af vores professionelle team kræves det, at du med et positivt sind er detaljeorienteret og mødestabil. Du udviser stort engagement og tager ejerskab for din opgaver, og du har lyst til at indgå i et team, der udviser stor hjælpsomhed.
Praktisk
Du har en smartphone med internet, da din timeregistrering foregår via Microbizz, som er en app der skal downloades på din telefon. Herudover skal du have gyldigt kørekort, samt tilfredsstillende straffe- og børneattest.
Dine arbejdstider er primært i hverdagene i tidsrummet kl. 08:00 – 17:00 og stillingen er med opstart hurtigst muligt.
Har du lyst til at blive en del af vores team, bedes du fremsende din ansøgning og CV samt relevante beviser til job@sfg.dk. Vi glæder os til at høre fra dig.