Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Serviceminded regnskabsassistent til Samn Forsyning

Brænder du for at arbejde med en bred portefølje af opgaver indenfor regnskab og økonomi? Er du serviceminded helt ud i fingerspidserne og har en professionel tilgang til dine opgaver? Og vil du være en del af en arbejdsplads, hvor der er mulighed for at bidrage til udviklingen? Så er det dig, vi mangler!

Stillingen som Regnskabsassistent er i Økonomiafdelingen, som består af seks dygtige, hjælpsomme og engagerede kolleger. Økonomiafdelingen servicerer hele organisationen, og du får en stor kontaktflade til de øvrige 90 medarbejdere i forsyningen. I et konstruktivt samarbejde, arbejder vi alle for at understøtte vores fælles ambition om fortsat at være Best in Class.

Din opgaveportefølje er bred og indbefatter et væld af spændende økonomiopgaver, som bl.a. kunne være håndtering af forsikringssager, indkomne fakturaer og regnskabsmail samt faktura controlling, moms og afgifter, fakturering, bankafstemning og afstemning mellem økonomi og kundeafregningssystem. Derudover vil der også være en række opgaver af mere administrativ karakter, såsom styring af frokostordning, til- og afmelding af sundhedsforsikring, lejlighedsvis telefonpasning mm..

Du får desuden en vigtig rolle i forhold til at bidrage til den løbende udvikling og forbedring af Samn Forsynings interne processer og forretningsgange. Alt afhængig af den baggrund du kommer med, har du mulighed for selv at præge både dine arbejdsopgaver og ansvar i den retning, du brænder for.

Hvem er du?

For at du bliver en succes i stillingen, er det yderst vigtigt, at du er serviceminded og udadvendt i din kommunikation, så du bidrager til det fortsatte gode interne samarbejde, der er i afdelingen og ud i organisationen. Du arbejder proaktivt ved at spotte og løse dine daglige opgaver, og så bidrager du til en effektiv og velkoordineret hverdag gennem din faglighed, din forretningsforståelse og din evne til at skabe stærke relationer. Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • bidrager til den gode trivsel og et godt arbejdsmiljø gennem din humoristiske, uformelle og imødekommende tilgang
  • er ansvarsfuld, selvkørende og engageret i dit arbejde med en struktureret og ambitiøs tilgang
  • motiveres af såvel traditionelle økonomiopgaver som administrative opgaver, men også kan tænke i processer og optimering af forretningsgange
  • trives med et selvstændigt ansvar i et dynamisk og til tider travlt arbejdsmiljø
  • har modet til at udfordre dine omgivelser på en konstruktiv og positiv måde
  • har solid erfaring fra en lignende stilling, hvor du har været med til at bidrage til den løbende udvikling og forbedring af virksomhedens interne rutiner
  • har en relevant uddannelse som f.eks. bogholder, revisor, regnskabsassistent eller anden tilsvarende uddannelse med afsæt i administration og/eller økonomi
  • har erfaring med Office-pakken, og har du kendskab til Navision er det en fordel, men bestemt ikke et krav

Hvad tilbyder vi?

Hvis du kan se dig selv som vores nye Regnskabsassistent, vil vi glæde os til at høre fra dig! Udover de spændende og varierende arbejdsopgaver kan vi bl.a. tilbyde:

  • et job i organisation, som er kendetegnet ved at have en flad struktur, god omgangstone og et godt samarbejde på tværs af organisationen
  • en arbejdsplads, som vægter både faglig og personlig udvikling højt
  • en central position i Samn Forsyning og med en stor fleksibilitet i forhold til arbejdsopgaver og udfordringer, hvor du med dit eget engagement, får du mulighed for at præge dit ansvar og de opgaver, du kommer til at løse
  • et godt arbejdsmiljø, hvor work-life balance prioriteres og med fordelagtige personalegoder, såsom en 37 timers arbejdsuge inkl. frokostpause og flextid, frokost- og frugtordning, gode pensions- og sundhedsordninger, mulighed for seniorordning, firmabetalt internet- og mobilabonnement, resultatløn og meget mere.

Lønnen forhandles individuelt på et niveau, der modsvarer stillingens krav og dine kvalifikationer. Du ansættes i henhold til gældende overenskomst mellem KL og HK/kommunal. Det daglige arbejdssted er Samn Forsyning ApS, Alrøvej 11, 8700 Horsens.

Klar til at ansøge?

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV hurtigst mulig ved at trykke "ANSØG" herunder - dog senest d. 15. januar 2021. Vi planlægger at afholde første samtale den 19. januar og anden samtale den 25. Januar.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Jacob Knudsen, Økonomichef: +45 7626 8720 // jkn@samn.dk
Josephine Haslund, rekrutteringskonsulent ved Mindbiz, der medvirker i rekrutteringen: +45 2829 3728 // jhh@mindbiz.dk

Hvem er vi?

Samn Forsyning ApS er et fælles selskab mellem Horsens Vand A/S og Odder Spildevand A/S. Selskabet blev stiftet i januar 2017 og har samlet drift og administration af spildevandet i Odder og Horsens kommuner. Selskabet drifter også fire vandværker, som leverer 75% af drikkevandet i Horsens Kommune. Med sine mange års erfaring og store viden på området er Samn Forsyning ApS til gavn for de ca. 110.000 kunder i de to kommuner. Samn Forsyning ApS varetager alle opgaver indenfor drift, anlæg og projektering, håndtering af regnvand, spildevand og drikkevand samt udvikling af miljøforbedrende løsninger inden for området.

Selskabet ønsker at være en mærkbar gevinst for sine kunder, miljøet og fremtiden og arbejder for at være en dynamisk og innovativ virksomhed, der lægger vægt på at deltage aktivt i udviklingen af Horsens og Odder Kommune. Selskabet beskæftiger på nuværende tidspunkt 90 medarbejdere og hovedkontoret er centralt beliggende i Horsens by i et nyere byggeri. Her har man samlet et stærkt hold af kompetente og dygtige medarbejdere

Læs mere på www.Samn.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.