Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Servicemindet It-Supporter til BDO

Har du lyst til at arbejde med it-support og it-relaterede forhold generelt, så har vi en ledig plads til dig i BDO’s interne it-supportafdeling med tiltrædelse snarest muligt. I jobbet vil du få en bred kontaktflade med alle brugere i BDO samt et tæt samarbejde med dine kolleger i resten af It-Centret.

 

Jobbet

Du kommer til at indgå i et velfungerende it-center. Vi har brug for en yderst servicemindet it-supporter, som er positiv og hjælpsom. Du bliver en del af It-Support, hvor den fornemmeste opgave er at yde den bedste service til de 1100 ansatte i Danmark. Du kommer til at arbejde med de nyeste teknologier som Windows 10, Microsoft Office 2016, Office365, Mac, iPhones og iPad. Du skal hjælpe med installationer og klargøring af enheder, hvor BDO anvender Microsoft SCCM, Intune og Azure. Til registrering, dokumentation og prioritering af opgaver anvendes værktøjet Topdesk. Det tætte samarbejde med vores verdensomspændende netværk BDO International betyder, at vi har en række fælles applikationer, som du i Supporten naturligvis vil blive introduceret til.


 
Vores it-center består af supportere, infrastrukturkonsulenter og udviklere. It-Centeret er fremtidsorienteret, og organisationen arbejder forandringsorienteret, så den bedst muligt understøtter forretningens behov og udvikling. På systemsiden har vi et mål om at køre så meget standard som muligt, og teknologisk set er vi generelt på forkant. Du får et spændende job i en dynamisk virksomhed, hvor du får mulighed for at følge resultatet af dit arbejde.

 

Personlige og faglige kompetencer

Det er vigtigt, at du er serviceorienteret, arbejder med en tilpas dynamik og har viljen til at følge med udviklingen og sætte dig ind i nye teknologier. Det er vigtigt, at du er vedholdende, har en praktisk indgangsvinkel til opgaveløsning samt besidder evnen til både at arbejde selvstændigt og i teams.

Du må meget gerne have erfaring med:

  • Microsoft Windows 10
  • Microsoft Office 2013 - gerne 2016
  • Office365
  • Mac OS
  • Skype for Business
  • Kopi og print.

Du er struktureret, nysgerrig og har interesse i at udvikle dig både fagligt og personligt. Du er i stand til at kommunikere på alle niveauer i virksomheden. Det er et krav, at du har en it-uddannelse, og at du begår dig godt på dansk og gerne engelsk.

 

Vi tilbyder

Du får et spændende job i en uformel virksomhed, hvor vi har fokus på at være de bedste til det, vi arbejder med. Du får 16 nære kolleger i It-Centeret, som er fysisk placeret på vores Herningkontor i nye flotte lokaler, og vi prioriterer et godt arbejdsmiljø med høj trivsel. For den rette person er der gode muligheder for faglig og personlig udvikling på en arbejdsplads, der har fokus på, at både arbejdsliv og privatliv skal hænge sammen. Løn forhandles individuelt og svarer til dine kvalifikationer. En lang række medarbejdergoder fx fri telefon, pensionsordning og sundhedssikring er indeholdt heri.

 

Du får tilbud om kontinuerligt at videreudvikle din faglighed. Vi har vores eget uddannelsescenter ”BDO Academy”, hvor vi tilbyder kurser og videreuddannelse, så vi sammen kan levere en høj kvalitet i tråd med BDO's værdier og dine karrieremål.

 

 
I BDO er det vores fornemste opgave at motivere og involvere dig som medarbejder og skabe et dagligt arbejdsmiljø, der er præget af åbenhed og respekt. Du bliver en del af en organisation, hvor medarbejdertrivsel har høj prioritet. Samarbejdsformen er uformel, og du får stor indflydelse på og ansvar for egne opgaver både i det daglige og på længere sigt.

 

BDO er blandt landets største revisionsvirksomhed, vi har 31 kontorer, ca. 1.100 medarbejdere og et stort fagligt netværk med mulighed for at trække på aktuel viden og kompetencer bl.a. fra vores specialafdelinger: Rådgivning, revision, regnskab og Business Support for henholdsvis det private og det offentlige marked, Skat og Moms, Advisory og BDO Corporate Finance. BDO International har ca. 74.000 medarbejdere i mere end 160 lande.

 

Ansøgning

Søg stillingen her:

 

https://emea3.recruitmentplatform.com/syndicated/private/syd_apply.cfm?id=PMYFK026203F3VBQB797V68K0&nPostingTargetID=637

 

Fortæl os, hvem du er, hvad du står for, og hvorfor det netop er dig, der skal være en del af vores team.

 

Ansøgninger bliver behandler løbende, frem til jobbet er besat.

 

Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Manager, Lars Kjær på tlf. 2213 3979.

 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her