Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Servicemindet sagsbehandler søges til it-support i Domstolsstyrelsens Servicedesk Civil

Vil du være med til at støtte brugerne af Civilsystemet og Minretssag.dk?

Domstolsstyrelsen er en del af Danmark Domstole og vores opgave er at administrere og udvikle domstolene inden for blandt andet it, HR og økonomi. Servicedesk Civil er en del af Domstolsstyrelsens it-driftsenhed og har det drifts- og supportmæssige ansvar for Civilsystemet og Minretssag.dk.

Vi har brug for en dygtig, fleksibel og serviceminded kollega med flair for sagsbehandling og it-support, der har lyst til at hjælpe både interne og eksterne brugere.

Vi tilbyder en spændende stilling:

  • i en organisation, der har fokus på brugerne og it-professionalisering
  • hvor du får et tæt samarbejde med kolleger i Center for IT samt med eksterne brugere, it-kontaktpersoner og superbrugere i de lokale retter
  • hvor du gennem sidemandsoplæring vil blive klædt på til at kunne supportere brugerne
  • hvor medarbejderne også arbejder med faglige specialer, som de kan udvikle sig indenfor.
Du hjælper både interne og eksterne brugere
Du bliver ansat i vores it-driftsenhed, der består af ca. 30 medarbejdere. Du skal sammen med fem af enhedens andre medarbejdere - vores Servicedesk Civil - være med til at sikre, at både interne og eksterne brugere samt retternes it-nøglepersoner kan få hjælp, hvis de har spørgsmål til eller støder på udfordringer med Civilsystemet eller Minretssag.dk.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • at besvare telefoniske og skriftlige henvendelser fra brugerne
  • at kvalificere, prioritere og løse sager i forbindelse med fejl og forespørgsler
  • at undersøge, dokumentere, følge op på sager og gå i dialog med kolleger og brugere
  • at formidle tips og tricks, driftsforstyrrelser eller ændringer i systemet til brugerne
  • at teste systemet og systemændringer
  • at holde dig orienteret om hvordan Civilsystemet og Minretssag.dk anvendes.
I det omfang opgaverne i Servicedesk Civil giver mulighed for det, vil du også skulle varetage andre opgaver i it-driften.

Hvem er du?
Du er en erfaren sagsbehandler med interesse og flair for it. Det er en fordel, hvis du har erfaring med domstolenes arbejde, eller du er advokatsekretær med kendskab til arbejdsgange i civile sager. Du har måske været superbruger og arbejdet med it-brugersupport.

Du er fuld af gå-på-mod og formår at sætte dig ind i komplekse arbejdsgange i et it-system. Du har lyst til at give brugerne en god oplevelse med Civilsystemet og Minretssag.dk.

Du har flair for at lære nyt, og du kan bevare roen og yde en god service over for brugere og kolleger – også i en presset situation. Du bidrager til teamets trivsel både fagligt og personligt, og du er klar til at give en ekstra hånd, når det er nødvendigt.

Det er vigtigt, at du følger alle henvendelser til dørs. Du ved, at brugere har forskellige servicepræferencer, og hvordan du skal håndtere forskellige typer brugere. Du er venlig og imødekommende og har et stort ønske om at give brugerne en god oplevelse på deres betingelser.

Du kender forskellige spørgeteknikker, der gør dig i stand til at få de nødvendige oplysninger tilvejebragt, så en sag kan løses hurtigt og effektivt af dig selv. Du er god til at dokumentere problemstillingen og videndele.

Det er en fordel, at du har erfaring med civile sager, med test og med at registrere og behandle sager i et sagsbehandlingssystem (vi bruger TOPdesk).

Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes som it-medarbejder i henhold til fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og OAO samt organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere.

Der er tale om en stilling i løngruppe 2. Den nærmere indplacering afhænger af din erfaring og uddannelse. Der er mulighed for at aftale et pensionsgivende kvalifikationstillæg afhængig af dine erfaringer og kvalifikationer.

Åbningstiden for Servicedesk Civil er mandag til fredag fra kl. 9.00 til kl. 15.00, og du skal være indstillet på at indgå i en vagtplan, der altid dækker åbningstiderne. Teamet løser og fordeler sine forskellige opgaver i en fast vagtordning.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Mere om stillingen og os
Oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til teamleder for supporten Marianne Sørensen på tlf. 2287 8213 eller til it-driftschef Michael Kalmberg på tlf. 2260 7376.

Du kan læse mere om civile sager og Danmarks Domstole på www.domstol.dk.

Ansøgning og samtaler
Du sender din ansøgning online via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen” nederst på siden. Ud over din ansøgning bedes du vedhæfte dit cv, eventuelle udtalelser og eksamenspapirer.

Vi skal have modtaget din ansøgning i rekrutteringssystemet senest mandag den 1. marts 2021 kl. 12.00.

Vi forventer at holde samtaler den 8. og 9. marts 2021. Eventuelle 2. samtaler forventes afholdt den 15. marts 2021.

Vi opfordrer enhver, der er interesseret og kvalificeret, til at søge stillingen uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold m.v.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.