Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Servicemontør med interesse for solceller

 

Hos Co2Pro har vi vækst og høj aktivitet. Derfor har vi brug for en ny kompetent og engageret kollega til vores team. Meget gerne en elektriker eller tømrer med erfaring fra solcellebranchen.

Er det dig?

 

Jobbet

I jobbet tager du ud og hjælper vores kunder. Det kan være ved solcelleetableringer, hvor du skal sikre korrekt installation, eller med serviceeftersyn af solcelleanlæg, tjek af anlæggets performance, fejlfinding og reparation. Du skal sikre at kunders anlæg kører, som de skal, eller hurtigst muligt igen kører helt optimalt, hvis uheldet er ude.

 

Din profil

Du har hænderne skruet rigtigt på, elsker at løse udfordringer og arbejder med løsningen i fokus. Din baggrund kan f.eks. være elektriker, servicetekniker eller tømrer. Erfaring fra branchen og gerne med solceller er en fordel. Du er skarp og din faglige basis er i orden. Du er typen, som går til opgaven med godt humør og selvfølgelig får løst opgaven på den bedst mulige måde. Du kommer til at arbejde selvstændigt og vil være selvkørende, naturligvis med support fra dine kolleger. Afhængig af den rette kandidats kompetencer kan jobindholdet tilpasses en smule. Det vigtigste for os er at du er dygtig til dit arbejde, og at du passer godt ind hos os. Det du ikke i forvejen ved, lærer vi dig, og dit ansvar vil gradvist stige, så det passer til dit kompetenceniveau. 

 

Vi forventer, at du:

  • Har teknisk/praktisk erfaring, gerne uddannet elektriker eller tømrer
  • Er fleksibel og har det godt med, at opgaver løses inden for korte deadlines
  • Er selvstændig, serviceminded og ansvarsbevidst
  • Har erfaring med, interesserer dig for og/eller har lyst til at lære mere om vedvarende energiløsninger
  •  

Co2Pro kan til gengæld tilbyde dig:

  • Et spændende arbejdsområde i rivende udvikling
  • Mulighed for at specialisere dig inden for vedvarende energi og for at lære af meget kompetente kolleger, som har været med siden solcellernes indtog i Danmark
  • En afvekslingsrig hverdag med stor kontaktflade
  • Selvstændigt arbejde med respekt for din faglighed og stor åbenhed for nye ideer
  • 10 kompetente, glade og engagerede kolleger
  • En flad organisation med en uhøjtidelig tone og kort vej fra ide til handling
  • Et fagligt professionelt team i en virksomhed med sammenhold og god humor
  • Mulighed for hver dag at arbejde for en grønnere verden
  • Løn efter kvalifikationer

 

Co2Pro er en mindre virksomhed, men en af Skandinaviens større grossistvirksomheder inden for energioptimering, med salgskontorer i Danmark, Sverige og Polen. Vores kunder er primært installatører og vores vigtigste kompetencer er rådgivning og projektering/dimensionering af specialløsninger inden for solceller og efterfølgende service.

Vi har et stærkt kundefokus, og kvaliteten i vores medarbejderes arbejde er afgørende for vores succes. Vi er kendt for vores ekspertise og gode opgaveløsninger, så derfor er det vigtigt for os, at alle led i kæden er kvalitets- og ansvarsbevidste.

Vores kunder skal have den optimale, energioptimerende løsning for netop deres projekt, som både bidrager til lavere Co2-udledning og giver den bedste forrentning og besparelse i energiudgifter. Og selvfølgelig skal deres anlæg yde optimalt.

Det får du nu chancen for at arbejde med.

 

Se mere om os på www.co2pro.dk

 

Fuldtidsstilling

Hovedkontor: Nygade 95 A, 7430 Ikast

Arbejdssted: Kørende servicetekniker, som kører ud fra basen i Ikast. Der vil også forekomme rejsedage.

 

Interesseret?

Er du interesseret og vil vide mere, så kontakt Technical Manager og Partner Michael Grey Schuster på tlf. +45 25 21 28 61.

 

 

 

 

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.