Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Servicetekniker søges på deltid til Skagen

Kan du klare de fleste reparationsopgaver, og vil du kontrollere og sikre, at vandkvaliteten i vores pool- og spahuse lever op til vores høje krav og dermed er med til at give vores gæster Danmarks bedste ferieoplevelser? Så er det måske dig vi søger, som vores nye servicetekniker til vores bureau på toppen af Danmark.

Som servicetekniker får du en afvekslende hverdag, hvor din arbejdsplads som udgangspunkt bliver bureauet i Skagen, men du skal forvente megen kørsel til sommerhusene omkring bureauet.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • kontrol af sommerhuse ved lejerskifte
  • forebyggelse og afhjælpning af mindre tekniske problemer i husene
  • kontrol og vedligeholdelse af vandkvaliteten i vores pool- og spahuse
  • lettere håndværksmæssige opgaver
  • telefonisk samt personlig kontakt til husejere.

Det er et stort plus, hvis du har erfaring med pool og spa.

Vi forventer

  • at du er en ægte handyman, gerne med håndværkererfaring, der har en god teknisk forståelse, og som kan reparere det meste
  • at du er beslutsom og får noget fra hånden – selvom du ikke har en endelig dagsplan
  • at du er åben, ærlig og god til at samarbejde
  • at du er et ordensmenneske
  • at du møder kunderne med et smil og er helt med på, at vi ikke kan eksistere uden tilfredse kunder.

Vi ser gerne, at du er fleksibel, så du kan rykke hurtigt ud til serviceopgaver efter kontorets lukketid.

Vi kan tilbyde

  • en konkurrencedygtig timeløn med en attraktiv pensionsordning og sundhedsforsikring
  • adgang til over 2.800 meget attraktive fordele og rabataftaler
  • en plads på holdet i en af branchens voksende virksomheder
  • muligheder for at efteruddanne dig gratis via vores digitale læringsplatform - eksempelvis i anvendelse af Office-pakken
  • firmabil til rådighed
  • et job hvor du gør en forskel, idet Sol og Strand er ejet af en fond som har til formål at uddele penge til velgørende organisationer og lokale formål.

Jobbet er en deltidsstilling, hvor du afregnes time for time, og antallet af timer vil variere. Da vores branche er sæsonpræget, skal du regne med en del flere arbejdstimer om sommeren samt i og omkring skolernes ferier. Tilgengæld tilbyder vi større fleksibilitet i vinterhalvåret. Jobbet er derfor særlig henvendt til dig, der ønsker en ekstra indtjening eller elsker at bruge hænderne til praktisk arbejde. Det kan også være, at du f.eks. er pensionist eller på efterløn, og ønsker et job hvor du kan gøre en forskel, men som ikke nødvendigvis kræver, at du er på alle ugens dage året rundt.

Vi glæder os til at høre fra dig!
Har vi fanget din interesse, så send din ansøgning allerede i dag! Vi modtager ikke ansøgninger på mail eller ved fysisk fremmøde. Vi overholder GDPR-reglerne, hvorfor alle ansøgninger skal igennem vores rekrutteringsplatform. Ved interesse klik derfor på "Søg jobbet" her på Jobnet.dk, hvilket fører dig videre til vores hjemmeside. Derefter kan du klikke på den grønne rubrik i højre hjørne ”Send ansøgning”.

Vi gør desuden opmærksom på, at du ved ansættelse skal fremvise straffeattest og kørekort.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til os, og du er også mere end velkommen til at kigge ind forbi bureauet.


ellerDownload

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.