Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Servicevagt til arbejde i Haderslev Kommune

Er du god til at yde service og kunne du tænke dig et givtigt og spændende arbejde, hvor du er med til at gøre en forskel i hverdagen? Ønsker du gode kollegaer, og et godt arbejdsklima men en god omgangstone? Så læs videre herunder.

Vi søger snarest muligt en ny medarbejder som Servicevagt til vores team primært med opgaver i og for Haderslev Kommune.

Stilling er på deltid hvilket betyder at du skal se arbejdet som et supplement til dit nuværende erhverv, eller til din efterløn/pension.

Brand & Redning Sønderjylland varetager flere opgaver for Tønder Kommune og Haderslev Kommune, herunder regulære vagtopgaver i form af kørsel til tyverialarmer, runderinger, lukkevagter, hjælp til forflytningsopgaver for hjemmeplejen, kørsel til overfaldsalarmer, service- og vagtopgaver for mange forskellige afdelinger i Kommunerne. Et virkeligt givtigt og spændende arbejde, hvor man er med til at gøre en forskel i hverdagen.

Ordet ”Service” vægter rigtig meget i vores tilgang til opgaverne og samarbejde med Kommunerne. 

Hvis du kan se dig selv i nedenstående, er du måske lige noget for os og jobbet tilmed måske lige noget for dig. 

Vi forventer, at du 

  • er positiv og klar til nye opgaver og udfordringer
  • kan arbejde selvstændigt og til tider under pres
  • er praktisk anlagt
  • har bopæl i Haderslev Kommune, eller dog med en acceptabel responstid til kommunens lokaliteter
  • kan tilkaldes døgnet rundt og kan arbejde på alle tider af døgnet. Du skal derfor skal have accept fra din evt. primære arbejdsgiver
  • er fleksibel
  • er samarbejdsvillig og bestrider gode samarbejdsevner
  • har kørekort til mindst kategori B. 

Det er en fordel, at du er uddannet "Grundlæggende vagt" eller tilsvarende. Eller du er villig til af tage kurset ”Grundlæggende vagt”.

Vi tilbyder dig 

  • et spændende job med masser af udviklingsmuligheder
  • gode kollegaer, hvor I sammen gør os gode samt udgør et fælles team
  • relevant efteruddannelse i forhold de opgaver du skal løse i det daglig
  • et godt arbejdsklima men en god omgangstone.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst.

Vi gør opmærksom på, at vi forud for ansættelsen indhenter børne- og straffeattest, og at ansættelsen er betinget af, at disse er tilfredsstillende. 

Du skal primært dække området i Haderslev Kommune, med mulighed for tilkald til for eksempel opgaver for Tønder Kommune. 

Yderligere oplysninger 
Hvis du vil vide mere om Brand & Redning Sønderjylland, kan du se mere under www.brsj.dk, og  har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Thomas Lund Sørensen på 21 30 87 04 eller tls@brsj.dk


Haderslev Jobcenter er os behjælpelige i rekrutteringsprocessen hvorfor du bedes sende din ansøgning samt CV på rekruttering@haderslev.dk.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.