SFO Hvepsereden søger en pædagog på 32 timer
I SFO Hvepsereden søger vi en ny kollega den. 1 februar, som vil medvirke til at sikre et alsidigt SFO tilbud, der er attraktivt for børnene.
Vi lægger stor vægt på et tæt og respektfuldt samarbejde i mellem forældre, lærere og pædagoger.
Du skal være interesseret i og indstillet på, at arbejde både i SFO 1,2 og i skoledelen.
Timerne i skoledelen varetages i et tæt samarbejde med lærerne, i en 2 voksen ordning.
SFO Hvepsereden 1 og SFO 2 er beliggende på afdeling Møllevangsskolen i Rønnede. Vi har indmeldt ca. 165 skønne børn.
Møllevangskolen er en distrikt skole, beliggende i faxe kommune med tre alm. Afdelinger: Møllevangskolen, Barneskolen og Sofiendalskolen.
Personalegruppen består af en leder og 8 medarbejdere, der alle er fagligt engageret.
Vi har egne attraktive funktionsopdelte lokaler i SFO 1, som er en del af indskolingen. Og SFO 2 klub, er beliggende på skolen.
Vi har hal, gymnastiksal og et stort udeområde i SFO tiden. med multibane, og nye udendørs læringsmiljøer.
Vi er DGI certificeret, og derfor har idræt, leg og bevægelse, en høj prioriteret i vores daglige aktiviteter.
Vi ønsker at skabe en børnekultur, hvor der er plads til den frie leg og hvor vi samtidig har fokus på forskellige planlagte aktiviteter, som styrker børnenes alsidige udvikling og selvstændighed.
Vi er en PALS skole (positiv adfærd i læring og samspil) og den anerkende tilgang medvirker til at skabe en positiv og inkluderende kultur, i forhold til børnenes sociale, følelsesmæssige og fagligt kompetencer og medvirker til god trivsel.
I Indskolingen arbejder vi i teams. Vi har skemalagte teammøder. Som pædagog er vi enten fast tilknyttet 0. klasse ellers følger vi eleverne fra 1. til 3 klasse.
Vi forventer:
- Du er pædagog og har pædagogisk erfaring.
- Du kan bevare overblikket og roen i hektiske situationer.
- Du kan skabe gode og anerkendende relationer til børnene.
- Du kan igangsætte, inspirerer til aktiviteter og være fysisk aktiv sammen med børnene.
- Du har kompetencer i Klasseledelse.
- Din tilgang er anerkendende, åben og tillidsfuld.
- Du er ansvarlig, dynamisk og fleksibel og kan indgå i et ligeværdigt og respektfuldt teamsamarbejde.
- Du byder ind og tager ansvar for de nuværende aktiviteter, du har interesse for ude liv, rollespil, fysisk aktiviteter eller er kreativ med andre nye spændende ideer.
Vi tilbyder:
- En funktions opdelt SFO med alsidige aktiviteter.
- En stærk, faglig velfunderet og samarbejdsvillig personalegruppe.
- En dynamisk, fleksibel og rar arbejdsplads.
- Pædagogiske udviklingsmuligheder.
- Sparring og supervision ift. opgaverne.
- Deltagelse i aktuelle kursus forløb.
Midtskolen arbejder med følgende projekter:
- Projekt elevfravær
- Fokus på Literacy i skole og SFO
- Børn i fællesskaber
- Co-Teaching og den gode klasseledelse.
Find flere oplysninger om SFO Hvepserede og Midtskolen på www.midtskolen.dk.
Løn efter gældende overenskomst mellem KL og BUPL, samt forhåndsaftale mellem FAXE og BUPL.
For flere informationer, kontakt leder: Janne Erkmann på telefon: 28 78 64 84 eller skriv mail til jerkm@faxekommune.dk.
Ansøgere der indkaldes til samtale, får mulighed for at besøge SFO/ Skolen efter aftale.
Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk