Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

SFO-leder til Børnenes Friskole

Børnenes Friskole søger en SFO-leder/klassepædagog til vores Frits. Der er tale om én kombineret stilling på 85-100% alt efter ønske. Start 1/3 2021. 

Børnenes Friskole er en Lilleskole, som ligger i Aarhus Nord - Risskov. Vi er en friskole, som både i skoledelen og fritidsdelen vægter vores værdier højt, og vi er bevidste om, at disse skal være synlige og aktive i det, vi laver: 

  • Udfordrende & trygt miljø
  • Kreativitet
  • Demokrati
  • Fællesskab
  • Kritisk konstruktiv tilgang til verden
  • ...og endelig vores særlige hjørnesten i vores SFO Frits: At børnene har ret til og mulighed for fri leg. 

På Børnenes Friskole er vi 30 voksne og 215 børn, hvoraf de 100 går i SFO (0.-4. klasse). 

Pædagog-rollen: Vi søger en ny kollega, som elsker at være sammen med børn. Du brænder for at arbejde med klassetrivsel som klassepædagog – hvor opgaver løses i samarbejde mellem pædagoger og lærere samt naturligvis børn og forældre. Du skal være uddannet pædagog og fyldt med smil og god humor. At have interesse, kunnen og uddannelse inden for inklusion/AKT samt eks. natur, teknik, sport, udelivs- og værkstedsaktiviteter er også et plus. 

Ledelsesrollen: Du bliver en del af skolens ledelsesteam som daglig leder af SFO’en, der består af 5 pædagoger samt 2 praktiske hjælpere.

  • Vi søger en grounded og tydelig leder af hverdagen. Vi ønsker, at du er en selvstændig, solid, stærk, stabil person, som kan udvise ro og sikkerhed - også når det brænder på en gang imellem.  
  • Du skal kunne organisere og strukturere forskellige faglige og fysiske projekter - både i forbindelse med pædagogisk faglig udvikling, men også ifm. reetablering af fritidsordningen i nye fysiske rammer samt nyetablering af vores legeplads. Vi ønsker en person, som brænder for at være udenfor, og som kan motivere både børn og voksne til at nyde “udelivet”. 
  • Du kommer til at stå for vikardækning, personaleledelse og afholdelse af P-møder. De administrative opgaver med skema, tjenestetid, løn og økonomi sker i samarbejde med kontoret, men det er nødvendigt, at du også har en økonomisk, matematisk og logisk tæft. 
  • Vi har nogle dygtige og reflekterende pædagoger, og vi søger derfor en pædagog/leder, som kan passe fagligt ind i gruppen og dermed være med til at udvikle den pædagogiske praksis. 
  • Vi søger en demokratisk leder, som både kan uddelegere, men som også forstår at træde til, når det er nødvendigt - den bageste m/k på holdet.
  • Vi bruger google-apps (drev) og forventer, at du er computerkyndig. 

Dine timer ligger om eftermiddagen fra 13.00 - 16.30, og afhængig af stillingens størrelse får du også timer om formiddagen (støtteundervisning, klassepædagogtimer og/eller undervisning). Arbejdsdagene ligger på de 200 skoledage samt første og sidste uge af sommerferien. 

Se mere om os på www.boernenesfriskole.dk. Vi ser frem til at læse din ansøgning, hvori du gerne må fortælle os, hvordan du tænker at omsætte vores fælles værdier i din daglige praksis.

Vi glæder os til at høre fra dig! 

Send din ansøgning til skoleleder Peter Andresen på e-mail kontoret@boernenesfriskole.dk inden onsdag 20. januar 2021 kl. 12.00.  Der er samtaler mandag 25. januar fra klokken 10.30.  

Løn- og ansættelsesforhold som afdelingsleder i henhold til gældende overenskomst mellem BUPL og skoleforeningerne ved Frie Grundskoler.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.