Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

SFO- og afdelingsleder med fokus på udvikling og samarbejde til Fløng skole

Har du ambitioner og er pædagogisk og relationelt stærk? Så bliv en del af vores dejlige skole, hvor du kommer til at:

  • Udvikle pædagogfagligheden og kvaliteten i SFO-tilbuddet
  • Varetage den faglige og personalemæssige ledelse af det pædagogiske personale i SFO og indskoling
  • Styrke det fælles samarbejde mellem lærere og det pædagogiske personale og derigennem de tværfaglige og helhedsprægede læringsfælleskaber i børnenes hverdag
Din primære opgave er den faglige og personalemæssige ledelse af det pædagogiske personale i SFO og indskolingen. Du vil få særligt ansvar for de børn i indskolingen, der kræver særlig opmærksomhed og skal stå for den fælles udvikling og brug af indskolingens fysiske rum. Herudover vil du få økonomiansvar, personaleansvar og andre ledelsesmæssige opgaver.

Du er den rette kandidat til jobbet, hvis du er uddannet pædagog og har en færdiggjort diplomuddannelse i ledelse. Herudover har du erfaring fra lignende job, og med ledelse af både lærere og pædagogisk personale, overgang fra dagtilbud til skole og og skolestart samt erfaring fra arbejdet i selvstyrende team bestående af to personalegrupper.

Refleksiv teamplayer med et smil på læben  
Du bliver en del af ledelsesteamet, der består af skoleleder, souschef og dig. Vores team er kendetegnet ved høj faglighed og et robust og tillidsfuldt samarbejde, og vi sætter en ære i at være ambitiøse på skolens vegne. Derudover indgår du i et tæt samarbejde med sekretariatet.

Vi har brug for dig, der til stadighed ønsker at udvikle din egen ledelse. Du har faglige og teoretiske kompetencer, der komplementerer vores samlede faglighed og som kan udfordre ledelsesarbejdet på kritisk konstruktiv facon.

Åbent og tillidsfuldt ledelsessyn
Som leder prioriterer du samarbejde højt. Du er troværdig – det du siger, er det du gør – og du inddrager medarbejderne, hvor det er relevant. Du har en helhedsorienteret tilgang til dit arbejde og det er vigtigt for dig at styrke den enkelte medarbejders motivation og engagement, sådan at ideer og tiltag samlet set skaber den ønskede fælles retning.

Derudover lægger vi vægt på, at du:
  • Er dialogisk i din ledelsesstil, tydelig i din kommunikation og kan udmønte anerkendende ledelse i praksis
  • Strukturerer, implementerer og følger op på indsatser
  • Er synlig i hverdagen blandt børn, medarbejdere og forældre
  • Er opdateret på viden omkring børns læring, pædagogik og indholdet i folkeskolereformen
Plads til alle, men ikke til alt
Vi har et implementeret værdisæt og arbejder med udgangspunkt i et systemisk og anerkendende pædagogisk grundsyn på vores skole. Vi forventer, at du på dette område både er teoretisk velfunderet og kan omsætte det til praksis i hverdagen.

Der er et godt arbejdsmiljø på skolen, vi har en klar pædagogisk retning og en vilje til at sætte fokus på både dannelse og faglighed. Skolen er 2-3 sporet med ca. 520 elever fra 0.-9. klasse og ligger i den vestlige del af Høje-Taastrup Kommune – tæt på Roskilde. Vi er en skole med gode undervisningsfaciliteter og store grønne udeområder. Vi arbejder bl.a. i selvstyrende team og støtter hinanden i en travl og fleksibel hverdag. Vi har røgfri arbejdstid.

Kom og besøg os
Vi ser gerne, at du inden ansøgningsfristen kommer til et uformelt besøg på skolen. Ring eller skriv til konstitueret skoleleder Anne-Marie Andreasen, 43352250 el. anne-mariean@htk.dk, hvis du vil høre mere eller aftale tid til et besøg. Du kan læse mere om vores skole her.

Ansøgningsfristen er den 8. marts 2020
Stillingen ønskes besat 1. maj 2020. Løn og ansættelsesvilkår er ifølge gældende overenskomst. Der afholdes 1. samtale den 19. marts og 2. samtale den 30. marts 2020.

Der vil skulle besvares et spørgeskema til en personlighedsprofil af udvalgte kandidater inden anden samtale.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder, og du bedes derfor have min. 2 referencer med til samtalen. Der indhentes desuden ved ansættelse straffeattest og børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.



 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.