Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

SFO-pædagog, deltid

Usserød skoles SFO søger pædagog 21 timer ugentligt

På Usserød skole og SFO vægter vi tryghed og trivsel som forudsætninger for at kunne udvikle sig. I forlængelse af skolens motto Her har vi lyst til at lære bestræber vi os derfor på at skabe muligheder for at børnene kan opleve sig selv og andre som duelige og kompetente. Det er vigtigt for os at give børnene succesoplevelser og mestringserfaringer. I læringssituationer – hvad enten det er i skole eller SFO - har børn brug for trygge voksne, der kan være

  1. Formskaber – det er sådan, det foregår.
  2. Tourguide – at tage barnet ved hånden i læringsprocessen.
  3. Motivator – at stimulere barnets nysgerrighed og lyst til (mere) læring.
Er det dig?

Vi ønsker os en kollega og medarbejder, der er nysgerrig og undersøgende i forhold til andres og egen praksis, som er positivt interesseret i at opsøge viden og information, og som har lyst til, at vi udvikler os sammen. Du skal kunne leve med, at det ind imellem går stærkt, og at foranderlighed er et vilkår.

I SFO’en arbejder vi grundet Corona i årgangsbestemte aktiviteter. Vi har tilbud indenfor bevægelse, udeliv, krea, spil og leg i forskellige former. Når vi på et tidspunkt ikke længere skal have årgangsopdelte aktiviteter, vil vi have aktiviteter og tilbud på tværs af årgangene i respekt for børnenes behov for at træffe frie valg. Når dét bliver muligt, vil du arbejde med alle SFO’ens børn, da vi tænker, at det er vigtigt, at alle børn er alle medarbejderes opgave.

Vi har løbende personalemøder hver tredje uge for SFO’en, hver tredje uge for SFO og klub, og hver tredje uge er tiden afsat til fælles forberedelse af SFO-aktiviteter. Personalemøderne ligger indenfor almindelig arbejdstid.

Pædagogen har en pulje forberedelsestid til brug for SFO og til aftenmøder, ca. fire årligt. Du skal regne med, at dine arbejdsdage slutter kl. 17, forudsat at der ikke er aftenmøder.

Passer ovenstående beskrivelse på dig og dine værdier, så hører vi gerne fra dig.

Stillingen er til besættelse per 1.maj 2021. Stillingsopslaget udløber den 14.marts, og vi holder samtaler torsdag den 18.marts.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte SFO-leder Peter Westfahl Amelung på 51790734.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.