Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Shipping Trainee

Det mest eftertragtede audiobrand

Vores vision er at blive verdens mest eftertragtede audiobrand. Gennem mere end 95 år har vi skabt produkter, der rammer dine sanser, inspirerer og vækker stolthed i os alle. Vi er passionerede innovatører, der bruger vores indsigter og samarbejdsevner til at løse og simplificere komplekse udfordringer. Hver eneste dag er vi drevet af at skabe lydoplevelser, der har en dyb påvirkning på mennesker, sammen med andre, der deler vores passion.

Har du gode kommunikationsevner, administrativ forståelse og flair for kundesupport? Og kunne du tænke dig at:

  • starte et elevforløb i en international virksomhed med et stærkt luksusbrand?
  • få et bredt netværk bestående af ledere, medarbejdere og andre elever, der kan hjælpe dig videre i din karriere?
  • blive en del af en organisation, der lytter til vores unge talenter, og hvor vi gør meget ud af at tage godt imod dig?
  • Bliv en del af Bang & Olufsen

    Du får arbejdsplads i Struer, hvor du under elevforløbet bliver tilknyttet den global logistik afdeling. Du vil lære om både inbound og outbound håndtering omkring vores distributionscentre i Europa, Asien og USA.. Undervejs vil du blandt andet komme til at prøve kræfter med koordinering og håndtering af forsendelser til Bang & Olufsen butikker, diverse globale partnere, vores distributionscentre, lave eksportdokumenter samt stå for opgaver i forbindelse med fortoldning. Yderligere, vil du blive involveret i diverse forskellige internationale projekter, med henblik på generel udvikling og proces optimering. Enkelte rejsedage kan forekomme, til vores kontor i Lyngby samt den Europæiske hub i Holland.

    2 år der kickstarter din karriere

    Du får 2 spændende år i en innovativ virksomhed, der er på forkant med kvalitet og udvikling af både produkter og medarbejdere. Elevforløbet vil derfor være en solid start på din karriere, og du vil få fantastisk mulighed for at prøve dig selv af i en international kontekst, hvor du i høj grad selv kan få indflydelse på dine opgaver. Samtidig har vi et godt socialt miljø, og dine nye kolleger står klar til at hjælpe dig godt i gang.

    Robust netværkstalent med sans for koordinering og gode sprogkundskaber

    Du er serviceorienteret og indstillet på at blive en del af et meget dynamisk miljø, hvor du sidder i frontlinjen ift. både interne- og eksterne samarbejdspartnere. Du skal derfor have gode kommunikationsevner og en vis gennemslagskraft. Samtidig vil både engelsk og tysk være en fordel, da vi samarbejder med leverandører over hele verden. Endelig har du god IT-forståelse samt et godt humør og mod på udfordringer.

    Kvalifikationer og uddannelse

    Du har bestået, eller forventer at bestå en gymnasial uddannelse, eks. HHX, med et tilfredsstillende resultat. Ved ansættelse vil du blive koblet på den 2-årige uddannelse som kontorelev med speciale i spedition og shipping.

    Er du klar til at blive en del af verdens mest eftertragtede audiobrand?

    Så send os dit CV samt din ansøgning ved at klikke på "Send ansøgning". Vi behandler ansøgninger løbende, så søg stillingen hurtigst muligt og senest 12. may 2021.

    Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte HR Konsulent, Marie Krarup på mail:.

    Bemærk : Ansøgninger kommer  kun  i betragtning, hvis de er sendt via ”Send ansøgning”-knappen.

    Læs mere om vores rekrutteringsproces, og udforsk dine karrieremuligheder hos Bang & Olufsen .

    Samarbejde og gensidig respekt driver innovation
    Vi er en global virksomhed med omkring 900 medarbejdere, der opererer i mere end 70 lande verden over. Det er kun muligt, fordi vi er agile og giver plads til individuelle beslutninger samt arbejder med nogle af verdens største teknologi- og produktionspartnere. Vi arbejder med et fladt hierarki samt åben og ærlig kommunikation. Vi mener, at feedback er vigtig for udviklingen, både på individuelt plan og for virksomheden, og vores ledelse af baseret på at kunne sætte en klar retning og facilitere samarbejde på tværs af funktioner, grænser og sammen med partnere. Vi ved, at det er vigtigt at kunne lære af hinanden og udvise gensidig respekt.

    Vi er meget mere end en arbejdsplads
    Livet er sjovere, når man deler og oplever det med andre. Vi samarbejder, skaber og innoverer på globalt plan hver eneste dag – og vi husker at nyde det hele sammen. Derfor afholder vi jævnligt musikfredage og sportsarrangementer, og vi samles ofte for at spise god mad sammen og for at fejre lokale traditioner centreret om vores fælles passion for musik.


    Mere af samme slags?

    Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




    Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.