Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Show- & attraktionskoordinator søges til Sønderjyllands største oplevelsespark

Kan du lide at optræde og være i rampelyset, kan du få andre til at shine på en scene, interesserer du dig for naturvidenskab og teknologi, og kan du formidle det inspirerende og entusiastisk? Er du vild med at skabe mindeværdige gæsteoplevelser både selv og gennem andre, og trives du med en afvekslende og spændende dagligdag? Så er du måske vores nye show- & attraktionskoordinator? 

Som show- & attraktionskoordinator i Universe Science Park kommer du til at deltage i den daglige drift af Oplevelsesområdet sammen med dygtige kolleger. Oplevelsesområdet har ansvaret for at sikre driften og gæsteoplevelsen ved parkens attraktioner, shows, workshops, undervisningsforløb og specialarrangementer. 

Du kommer til at referere til oplevelseslederen. Oplevelsesområdet består herudover af en undervisnings- & workshopkoordinator, en oplevelseskoordinator og ca. 70 sæsonansatte medarbejdere. 

Dine primære opgaver

  • Optimere og drifte vores forskellige shows, evt. med mulighed for at indgå i udvikling af shows med eksterne
  • Uddanne og udvikle vores dygtige sæsonmedarbejdere i gennemførelse af shows og arbejdsfunktioner ved de forskellige attraktioner
  • Indgå i en områdevagtfunktion, hvor opgaven på vagten er at sikre, at hele Oplevelsesområdet performer og leverer mindeværdige oplevelser til vores gæster
  • Bidrage til realisering af oplevelsesområdets gæstetilfredshedsmål og positiv videreudvikling af området som en stærk og afgørende del af vores gæsters samlede oplevelse
  • Gennemføre undervisningsforløb for skoler udenfor sæsonen 

For at få succes i stillingen er det afgørende, at du trives med travlhed og mange forskelligartede opgaver. Du skal kunne håndtere pressede situationer og samtidig bevare fokus og overblik. 

Desuden er det afgørende, at du er indstillet på at indgå i en vagtordning både på hverdage, weekender og helligdage hen over hele sæsonen (pt. marts til oktober). Du skal være indstillet på at arbejde 5-6 weekender i træk i oplæringsperioden forud for sæsonstart. I sæsonen skal du forvente weekendarbejde i ca. to weekender om måneden.

Ønsker til faglige kvalifikationer

  • Har erfaring som performer eller storyteller og er stærk i show
  • Interesse for kemi eller har lysten til at sætte dig ind i det og har fokus på sikkerhed
  • Du kan anvende og har et stort kendskab til IT og teknik
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring inden for gæsteservice- eller oplevelsesindustrien
  • Stærke kommunikative evner
  • Har gode sproglige evner på dansk og engelsk i tekst og tale – tysk vil være et plus 

Ønsker til personlige kvalifikationer

  • Er inspirerende, engageret og viser det gode eksempel som rollemodel overfor sæsonmedarbejdere
  • Evner at få det bedste frem i andre gennem en motiverende og udviklende tilgang
  • Serviceminded og forstår at imødekomme gæsternes forventninger
  • Udadvendt, nærværende, naturligt nysgerrig og har et godt humør
  • Er stærk teamplayer og fokuserer på det gode samarbejde og koordinering på tværs af organisationen
  • Er samtidig selvstændig, omstillingsparat, nytænkende og initiativrig

Vi tilbyder dig

  • Et afvekslende, udfordrende og selvstændigt job i en unik oplevelsespark, som har stærke ambitioner om at gøre en forskel.
  • En livlig og humørfyldt arbejdsplads, hvor hver dag byder på faglige og personlige udfordringer og masser af oplevelser.
  • En fast stilling på fuld tid med varierende arbejdstider og arbejdsopgaver. 

Hvem er vi

Universe Science Park er en naturvidenskabelig oplevelsespark i Nordborg på Als, hvor børn og voksne leger sig til mere interesse for videnskab og teknologi. Fonden Universe Science Park er en non-profit selvejende fond, med det formål at begejstre børn og unge for naturvidenskab, teknologi og iværksætteri. Oplevelsesparken er fyldt med oplevelser der fascinerer, involverer og underholder indenfor temaerne: Science, Technology, Engineering og Math (STEM). Oplevelsesparken har årligt over 140.000 gæster, hvor af de ca. 10 procent er skolebesøg. 

Universe Science Park er i vækst og ønsker over de kommende år at udvikle sig i takt med etablering af Nordals Ferieresort som nabo til Universe Science Park.

Ansøgning og kontakt

Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte Oplevelsesleder Rikke Johannsen, tlf. 88 81 95 52. 

Ansøgningsfrist tirsdag den 29. juni 2021.

Tiltrædelse 1. september 2021. 

Ansættelsessamtaler gennemføres i to runder. Første samtalerunde er i uge 27. Du skal i den forbindelse være indstillet på at løse en konkret opgave. Kandidater, som går videre til anden samtale, vil få udarbejdet en personprofil. Anden samtale afholdes i uge 28.

 

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.