Sikkerhedsleder/HSE-koordinator med potentiale til Sikkerhedschef/HSE Manager for Give Steel A/S i Brande

  • Brænder du for sikkerhed i byggeri og produktion, og er du parat til at påtage dig rollen som sikkerhedsleder i en virksomhed i solid fremgang?
Moderne vækstvirksomhed med fokus på bæredygtighed og socialt ansvar

Give Steel har eksisteret i over 40 år og er en vækstvirksomhed i solid fremgang. Siden 2003 er virksomheden vokset fra 17 til 420 medarbejdere.

Give Steel er en førende producent af stålkonstruktioner til byggesektoren i Danmark og eksporterer til europæiske markeder med fokus på Nordeuropa. Som producerende ingeniørvirksomhed designer, projekterer, producerer og monterer Give Steel bærende stålkonstruktioner til såvel simpelt som komplekst byggeri.

Alle konstruktioner produceres i Brande i et ansvarligt og højteknologisk moderne produktionsmiljø med fokus på social ansvarlighed og bæredygtighed. De seneste 15 år er der investeret mere end 200 millioner i at fremtidssikre produktion, råvarer, afsætning og digitale værktøjer.

Under ambitionen WeGrowPeople sigter virksomheden på udvikling af sine medarbejdere både fagligt og personligt på alle niveauer i virksomheden. For konkrete projekter se: https://givesteel.com/referencer/

Jobbeskrivelse

Som Sikkerhedsleder bliver du en del af sikkerhedsorganisationen i Give Steel bestående af seks medarbejdere, og du vil referere til sikkerhedschefen.

Du får en varieret hverdag, hvor du veksler mellem at være på kontor, produktion og byggeplads.

Din hverdag bliver primært i Brande, hvor du får det daglige ansvar for sikkerheden i montageafdelingen.

Derudover får du rollen som sikkerhedsansvarlig på en hovedentreprise med en totaløkonomi på et trecifret millionbeløb. Du vil her få ansvar for to medarbejdere, som skal stå for det daglige tilsyn, men du skal i den første periode af ansættelsen være indstillet på jævnlige rejsedage.

For den rette person, vil der indenfor nærmere fremtid være en karrieremulighed til Sikkerhedschef/HSE Manager for hele Give Steel A/S.

  • Implementere og følge op på lovmæssige og interne retningslinjer indenfor sikkerhed
  • Opfølgende samtaler med interne og eksterne vedrørende sikkerhedsmæssig bevidst adfærd
  • Gennemføre og følge op på safety walks, risiko- og årsagsanalyser
  • Opbygge solide relationer på byggepladserne generelt
  • Sikre forebyggelse og korrekt anmeldelse af arbejdsulykker
  • Koordinere og gennemføre møder, træning og instruktion af medarbejdere
  • Deltage i udviklingen af Arbejdspladsvurdering og arbejdsmiljøorganisationen
  • Videreudvikle nuværende sikkerhedsprocesser, procedurer og dokumentation i samarbejde med kvalitetschefen

Du behøver absolut ikke at kunne sætte flueben ved erfaring med alle ovenstående opgaver. Give Steel sørger for, at du får solid oplæring indenfor alle facetter af arbejdsopgaverne, samt at du får nødvendige kurser.

Din profil

Vi forestiller os, at du har en byggeteknisk baggrund som ingeniør, bygningskonstruktør, byggetekniker eller tilsvarende, men din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende.

Vigtigst er det, at du har solid erfaring som ansvarlig for sikkerheden på større byggepladser og har opbygget et solidt kendskab til sikkerhed i byggeriet generelt.

Du har kompetencer indenfor byggeteknisk sikkerhed og risikostyring og er i stand til at omsætte din viden til udvikling af procedurer og professionel sikkerhed i virksomheden.

Derudover har vi øvrige forventninger til din profil:

  • Rutineret bruger af Microsoft Office pakken
  • Mestrer dansk og engelsk på skrift og i tale
  • Selvmotivation og drivkraft, evner at planlægge dine egne opgaver og skabe de nødvendige tiltag og resultater
  • Omhyggelig, struktureret og organiseret
  • Gode samarbejdsevner og kommunikationsevner både på dansk og engelsk på skrift og i tale
  • Fleksibel med arbejdstider og holder hovedet koldt – også når der er pres på
  • Brænder for at sikre sikkerhed og en god arbejdsplads med kvalitetssikringen i top
Give Steel tilbyder dig

Når du træder ind ad døren hos Give Steel, vil du opleve en uformel stemning og et godt kollegaskab i en løsnings- og udviklingsorienteret virksomhed.

En spændende rolle i en international virksomhed med gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt, hvor du er tæt på ledelsen og har mulighed for at få stor indflydelse.

Du vil opleve en hverdag i en ejerledet virksomhed med en flad struktur, hvor der er stor grad af dynamik og kort vej til handling. Du får en spændende og afvekslende arbejdsdag i et miljø, hvor der er stort fokus på medarbejdernes udvikling og trivsel. Du får stor grad af ansvar og medindflydelse, og du vil møde en åbenhed i virksomheden for at hjælpe hinanden i mål.

Har ovenstående vakt din interesse?

Ansøg venligst via linket på denne side. Ønsker du at vide mere om stillingen forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte Indehaver og Senior Recruiter Christina Smedegaard på tlf. 42801050 eller mail cs@smedegaardhr.dk.

CV’er vi blive gennemgået løbende. Vi glæder os til at høre fra dig.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.