Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Skal du være gardinkonsulent, gardinmontør eller gardindekoratør?

Lige nu leder vi efter vores nye elev i Odense.

Du får branchens bedste uddannelse, og prøver hele
paletten fra start til slut i salg og levering af gardiner og
solafskærmning.

Du får en attraktiv og spændende uddannelse blandt et
kompetent og professionelt team, som støtter dig i hele
din oplæringsproces.


Du kommer til at indgå i en spændende hverdag med
en uformel omgangstone, hvor omdrejningspunktet er
kundeoplevelsen. Vi arbejder ud fra målsætningen om
at forstå og indfri kundens forventninger til holdbare og
professionelle kvalitets-løsninger.

Find din passion og bliv udfordret
Hos Gardingruppen får du et elevforløb sammen med
ca. 30 kompetente kolleger, hvor du veksler mellem
skoleophold og uddannelse. 
Elevforløbet varer fra 2 år 9 mdr. til 3 år og 3 mdr.


- Du vil gennemgå hele rejsen fra det første møde med
kunden til montage i kundens hjem samt opfølgning
- I showroom lærer du alt om salg og kundeservice,
varebehandling, salgsoplæg og dekoration
- Hjemme hos kunden lærer du om en-til-en salg og
kundemøde, indretning, god service og opmåling
- Du får styr på beregning af pris og overslag,
reklamation og så får du indblik i markedsføring
- I produktionen/systuen lærer du om kvaliteter,
modeller og syning

Sammen med professionelle montører lærer du at
monterer gardiner og solafskærmning både udenfor og
indenfor i private boliger såvel som erhvervsbygninger.
Uanset om du vil være gardinkonsulent, butiksassistent
eller gardinmontør, gennemgår du alle afdelinger hos
Gardingruppen, så du får den bredeste viden i faget.

Hvad kræver det at blive elev hos os
Helt grundlæggende er du serviceminded og engageret i
at lære alt om en spændende branche i udvikling. Du kan
tale og skrive dansk og har bestået 9. eller 10. klasse.
Er du fyldt 25 år, og ønsker at blive voksenlærling,
tilrettelægges uddannelsen individuelt.
Skoleforløbet foregår på Skive College, med mulighed
for overnatning i skoleperioden.
Læs mere om uddannelsen på skivecollege.dk.

Karrieremuligheder efter endt uddannelse
Branchen mangler dygtige og professionelle fagfolk, og
jobmulighederne er rigtigt gode, da ledigheden i branchen
er meget lav.

Har du spørgsmål til elevstillingen er du velkommen til
at ringe til Jens Hansen på tlf. 66 17 28 00.

Lyder det som noget for dig? Skriv en motiveret
ansøgning med CV og relevante eksamensbeviser på
jh@gardingruppent.dk.
Vi svarer løbende på alle henvendelser, og dette opslag
bliver fjernet igen, når vi har fundet vores kandidat.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.