Skarp datageneralist med overblik og gode relationelle egenskaber til nyoprettet stilling i Lægemiddelstyrelsen

Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kan du se muligheder og sammenhænge i et datalandskab under konstant udvikling? Har du energi og personligt drive, og er du nysgerrig på datadagsordenen? Og kunne du tænke dig at bringe dine evner i spil i en styrelse, der med afsæt i en ny strategi aktivt opprioriterer vores fokus på dataområdet? Så er du måske Lægemiddelstyrelsens første tovholder på dataområdet.

Om Lægemiddelstyrelsen
Lægemiddelstyrelsen er en del af Sundhedsministeriet og er myndighed for godkendelse og overvågning af lægemidler, herunder vacciner og medicinsk udstyr. Vores mission er at skabe værdi for borgere, dyr og samfund med effektive, sikre og tilgængelige lægemidler og sikkert medicinsk udstyr. Visionen er at gå forrest i nationalt og internationalt samarbejde. Derfor har vi fastlagt en ny strategi, der med udgangspunkt i fire strategiske pejlemærker, skal fastlægge rammerne for vores fortsatte udvikling. Et af vores pejlemærker er bedre brug af data og ny teknologi. Vi er nysgerrige på de muligheder, som brugen af data og ny teknologi giver, og arbejder for at vende trusler fra den teknologiske udvikling i vores omverden til en styrke for Lægemiddelstyrelsen.

For at kunne eksekvere strategien og nå vores målsætninger, styrker vi vores arbejde på dataområdet. Vi søger en ambitiøs og selvstændig generalist, der i tæt samspil med direktionen og Ledelsesteamet skal skabe og vedligeholde et overordnet overblik over Lægemiddelstyrelsens opgaver i relation til data og dermed være med til at sikre sammenhæng i styrelsens indsatser på området.

Om Ledelsessekretariatet og Team Direktionssekretariat & Jura
Stillingen er nyoprettet og placeret i Team Direktionssekretariat & Jura. Vi er en del af Ledelsessekretariatet og spiller en central rolle i den løbende udvikling af Lægemiddelstyrelsen som en effektiv leveranceorganisation med stor processikkerhed og stærk sammenhængkraft.

Direktionssekretariat & Jura har bl.a. ansvaret for direktions- og ledelsesbetjening, styrelsens bidrag til det nationale lovgivningsarbejde samt generelle juridiske opgaver og bistand til huset, herunder GDPR, kontrakter/udbud, offentlig ret og forvaltningsret. Vi koordinerer derudover en række tværgående sager af mere politisk og strategisk karakter.

I Direktionssekretariat & Jura er vi ni medarbejdere og én teamleder, der refererer til enhedschefen for Ledelsessekretariatet.

Din hverdag hos os
Vi tilbyder et job med en spændende, alsidig og udfordrende hverdag. Da stillingen er nyoprettet, kan du selv være med at præge indholdet i dine arbejdsopgaver. Et udpluk af dine kommende opgaver vil være:

  • at sikre et overordnet overblik over Lægemiddelstyrelsens opgaver i relation til data
  • at sikre indsigt i relevante eksterne (nationale og europæiske/internationale) initiativer/processer
  • at sammenkoble Lægemiddelstyrelsens strategiske overvejelser med nationale og europæiske/internationale aktiviteter i tæt dialog med direktion og Ledelsesteam, herunder særligt relevante emner, der kobler data med vores forretningsområder
  • at koordinere eksternt rettede aktiviteter, der går på tværs af fagområder
  • at understøtte og sikre intern vidensdeling om generelle dataemner.
Arbejdsopgaverne løses i tæt samspil med styrelsens andre enheder, herunder vores Dataanalysecenter og enhed for IT & Digital Transformation.

Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone, humor og gensidig respekt, hvor resultater og samarbejde spiller en stor rolle. Vi har en fleksibel arbejdstilrettelæggelse, og du kan selv i høj grad planlægge din hverdag.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du har en akademisk uddannelse – formentlig samfundsvidenskabeligt uddannet. Du kan være nyuddannet eller med flere års erfaring. Det afgørende er dit personlige drive og en grundlæggende faglig robusthed.

Du skal kunne trives i en stor, kompleks og politisk styret organisation, hvor opgaver nogle gange opstår uventet og med kort varsel. Dit drive og din vedholdenhed i opgaveløsningen skal være veludviklet, og du skal have en høj grad af processikkerhed, analytisk skarphed og politisk tæft, ligesom det forventes, at dine kommunikative evner er stærke.

Vi ser desuden gerne, at:

  • du har stærke analytiske evner og er stærk i skriftlig og mundtlig formidling
  • du arbejder selvstændigt og er ansvarsfuld
  • du er god til og kan lide at samarbejde med forskellige faggrupper
  • du er nysgerrig, proaktiv, initiativrig, energisk og har et skarpt strategisk blik
  • du bidrager aktivt som en god kollega til et fortsat godt arbejdsmiljø.
Om ansættelsen
Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Afhængig af din erfaring og kvalifikationer bliver du ansat som fuldmægtig eller specialkonsulent.

I Lægemiddelstyrelsen træffer vi afgørelser i myndighedssager, og derfor er det vigtigt for os, at der ikke kan stille spørgsmålstegn ved vores habilitet. Derfor er det en forudsætning for ansættelse i Lægemiddelstyrelsen, at du ikke ejer aktier, anparter, andele eller lignende i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed. Ejer du i dag såkaldte medarbejderaktier i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed, har du dog en vis periode til at afhænde disse aktier.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til teamleder Rasmus Øhrstrøm på tlf. 9351 8776

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 32 og 33. Du kan læse mere om os på www.laegemiddelstyrelsen.dk

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk

+

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.

Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.