Skarp kommunikationsmedarbejder

Trives du i et stærkt fagligt miljø, hvor du bliver udfordret? Så vælg en karriere i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Vi arbejder for velfungerende markeder, der skaber vækst og høj forbrugervelfærd. Vi er ca. 280 engagerede kollegaer, der ligesom du brænder for at gøre en forskel. 
 
Forbruger Europa, der er en enhed under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, søger en kommunikationsmedarbejder med talent for at spotte den gode historie og evnen til at formidle forbrugerinformation med en EU vinkel på egne platforme og til medierne.   
 
Arbejdsopgaver  
Du bliver omdrejningspunktet for Forbruger Europas mange kommunikationsopgaver og er initiativtager, når det gælder om at gøre aktuelle sager og andet fagligt materiale til viden, der kan formidles.
 
Det betyder, at du bl.a. kan glæde dig til at 
• Have kontakt til pressen og skrive pressemeddelelser, nyhedsbreve og artikler til vores hjemmeside forbrugereuropa.dk 
• Sikre at Forbruger Europa har en tydelig profil på de sociale medier 
• Have fokus på et iøjnefaldende visuelt indhold i vores formidling   
• Opdyrke og fastholde stærke relationer med Forbruger Europas interessenter 
• Koordinere og deltage i kommunikationsopgaver med samarbejdspartnere, nationalt og i EU-regi - også når det betyder, at du skal rejse ud og hente inspiration og skabe kontakter  
• Hjælpe Forbruger Europas jurister med formidlingen af klare og konkrete svar på hjemmesidens ”Få svar”   
• Sætte dit eget kommunikative præg på hverdagen i Forbruger Europa, når vi fx laver årsrapport eller arrangerer konferencer 
 
Vores kommunikationsopgaver bliver ofte gennemført i tæt samarbejde med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kommunikationscenter eller i samarbejde med de øvrige 29 Forbruger Europa centre rundt om i de europæiske lande.  
 
Fra den 19. februar 2018 kan du få flere informationer om stillingen hos leder af Forbruger Europa, Lars Arent, på tlf. 41 71 51 70, mens informationer om løn og ansættelsesvilkår kan fås hos HR-rekrutteringspartner Trine vendelbo Halmind på tlf. 91 33 73 29. 
 
Hvem er du?  
Du har erfaring med kommunikation og nyhedsformidling målrettet såvel pressen som forbrugere og virksomheder, og du har en kommunikationsfaglig uddannelse (journalist, cand.com eller tilsvarende). Det er en fordel, hvis du har erfaring med mediebetjening og SoMe.    
 
Det falder dig naturligt at tage et selvstændigt ansvar for udviklingen af dit område, og du kan se fordelen i at følge en klar strategi for dit arbejde. Samtidig har du intet imod, at hverdagen byder på både små og store opgaver, der alle skal håndteres. Du trives med det at skulle være opsøgende og aktiv i forhold til vores interessenter og samarbejdspartnere, og du har lyst til at arbejde med kommunikationskollegaer i de øvrige EU-lande.     
 
Ud over at være ambitiøs og nyhedsorienteret forventer vi, at du skriver et godt dansk, har styr på engelsk i både tale og skrift og kan sætte dig hurtigt ind i fagligt komplicerede sager og formidle det enkelt og målrettet.  Du er fleksibel i forhold til dine arbejdsopgaver og arbejder resultatorienteret.   
 
Vi  
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen prioriterer kommunikation, så vi har høje ambitioner på dine vegne. Vi arbejder strategisk med kommunikation og har et fokus på at sikre aktive forbrugere, der er velinformerede om deres rettigheder. Ofte har vi mediernes bevågenhed.  
 
Forbruger Europa arbejder for at forbedre forbrugerforholdene for danskere, der handler i andre EU lande og EU borgere, der handler i Danmark. Det sker bl.a. ved at tilbyde relevant og målrettet information og skabe synlighed omkring de fælles forbrugerrettigheder i EU. Forbruger Europa er delvist finansieret af Europa Kommissionen og er en del af et europæisk netværk, der har til formål at bistå forbrugere med vejledning og information i forbindelse med grænseoverskridende juridiske spørgsmål og klager. Vi er 10 medarbejdere i Forbruger Europa, heraf tre studerende. De fleste har juridisk baggrund.  
 
Forbruger Europa er en del af Forbrugerpolitisk Center (FORCE), hvor vi er i alt 22 medarbejdere, der varetager Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens forbrugerrettede aktiviteter, der foruden Forbruger Europas indsats også omfatter politikoplæg, lovforslag og regeludstedelse på forbrugerområdet.   
 
Kommunikationsmedarbejderen arbejder tæt sammen med lederen af Forbruger Europa om kommunikationsindsatsen, ligesom kollegaerne fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kommunikationscenter fungerer som sparringspartnere. Der er nogen rejseaktivitet forbundet med jobbet. 
 
Vores hverdag er præget af højt engagement, stor arbejdsglæde samt en positiv tilgang til vores kolleger og de mange nye udfordringer, vi støder på. Vi er ambitiøse, nysgerrige og undersøgende. Vi bestræber os på at tale ligefremt og åbent med hinanden, og vi vil lægge stor vægt på, at du hele tiden udvikler dig fagligt og personligt.  
 
Du kan læse mere om styrelsen på www.kfst.dk, se en kort profilfilm om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens arbejde for velfungerende markeder her eller se en film om, hvordan det er at være medarbejder i styrelsen her.  
 
Generelt 
Du vil blive ansat efter gældende AC-overenskomst. Du søger stillingen ved at klikke på ’Søg stilling’-knappen nederst i annoncen eller via vores elektroniske ansøgningsmodul på https://www.kfst.dk/om-os/job/ledige-stillinger/. Din ansøgning med CV og eksamensbevis skal være modtaget senest den 4. marts 2018. Samtaler til stillingen forventes gennemført i løbet af marts måned. 
 
Tiltrædelse pr. 1. maj 2018.  
 
Da styrelsen ønsker, at medarbejdersammensætningen afspejler sammensætningen i samfundet, opfordres alle uanset etnisk baggrund, alder og køn til at søge.  
 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Indrykket:26. januar 2018
Udløbsdato:23. marts 2018

Wordpress Developer

MOMONDO A/S

We are looking for a passionate and experienced Wordpress Developer to join our development team in our Copenhagen office. Responsibilites Improve and extend our Content platform powered by WordpressDevelop key components and new featuresConsume and...
Indrykket:26. januar 2018
Udløbsdato:23. marts 2018

Commercial Copywriter

MOMONDO A/S

Would you like to join our amazing journey forming the voice of a global brand with the purpose of opening our world? We are looking for a copywriter who loves playing with words and putting them together to form strong concepts and copy that engage...
Indrykket:30. januar 2018
Udløbsdato:6. marts 2018

Norsk studentermedarbejder til journalistik og PR søges

DINNERBOOKING ApS

Kan du vinkle historier og skrive journalistisk? Taler og skriver du flydende norsk? Og har du mod på at arbejde med restaurantbranchen? Så har DinnerBooking jobbet til dig. DinnerBooking.com er Danmarks største restaurantbookingsite, hvor man kan f...
Indrykket:2. februar 2018
Udløbsdato:1. marts 2018

Nytænkende og visionær kommunikationsansvarlig til Folkekirken på Vesterbro

Vesterbro Sogn

Brænder du for kommunikation, og vil du være med til at styrke folkekirkens synlighed og position i Vesterbro sogn? Har du fingeren på pulsen ift. nye kommunikations- og kampagneformer samt sociale medier og kan du føre strategier og indsatser ud i ...
Indrykket:7. februar 2018
Udløbsdato:20. februar 2018

Pressemedarbejder med gåpåmod til Transport-, Bygnings- og Boligministeriets departement

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

København
I Transport-, Bygnings- og Boligministeriet beskæftiger vi os med områder, alle har en holdning til. Det gælder, når der bygges nye motorveje, jernbaner og broer. Når rammerne for Airbnb eller løsningen på fremtidens boligmangel i København diskuter...