Skarpe akademikere til implementering af strategi for it-styring i staten

Hverdagen er digital. Vil du være med til at gøre statens it-projekter til en succes og it-systemerne til et sikkert fundament for udviklingen af den offentlige sektor? Er du i begyndelsen af din karriere og på udkig efter et job med mening og ansvar? Så søger vi lige nu kolleger, som vil være med til at virkeliggøre initiativerne i regeringens strategi for it-styring i staten.



Om stillingerne
Dit nye skrivebord står i Ministeriernes projektkontor, hvor du skal være med til at implementere strategi for it-styring i staten, risikovurdere statslige it-projekter og reviewe styringen af it-systemerne. Du får en bred kontaktflade til alle ministerier, interesseorganisationer, Statens It-råd og det Statslige It-udvalg. Kort sagt har vi et stort netværk, som du bliver en del af.

Vi har brug for dig til at:
• realisere initiativerne i strategien, herunder implementering af en ny model for, hvordan staten styrer sine it-systemer sikkert og effektivt, etablering af et
digitaliseringsakademi med efteruddannelse i it og digitalisering og udvikling af en model for, hvordan staten styrer sine it-kontrakter og it-leverandører
• rammesætte og gennemføre større analyser i tæt samarbejde med resten af Finansministeriet og andre statslige myndigheder
• sekretariatsbetjene Statens It-råd og det Statslige It-udvalg, for eksempel ved at facilitere reviews af myndighedernes it-handlingsplaner og risikovurdere statslige it-projekter.

Undervejs får du et stort ansvar og masser sparring fra dine kolleger og chef. Afhængig af dine kompetencer og interesseområder vil vi tilrettelægge et
udviklingsforløb, der passer til dig.

Om dig
Du har en længere videregående uddannelse og går op i, at vi som samfund får mest muligt ud af de muligheder, som digitaliseringen giver. Måske er du nyuddannet, måske har du nogle års erfaring – vigtigst er det, at du har mod på at kaste dig ud i et spændende og udfordrende job fra dag ét.

Derudover vil vi gerne finde dig, der:
• kan arbejde i krydsfeltet mellem it og forretning
• holder fokus og struktur i processer med mange interessenter og forskellige dagsordener
• tager ansvar og bidrager med løsninger
• har personlig og faglig gennemslagskraft.

På tværs af vores opgaver udarbejder vi notater, beslutningsoplæg og præsentationer til vores direktion, departement og minister. Det er derfor afgørende, at du trives med en høj grad af skriftlighed.

Om os
I Digitaliseringsstyrelsen er vi ca. 240 ansatte, der hver dag går på arbejde for at gøre en forskel for den enkelte dansker. Vi skaber digitale relationer mellem borgere, virksomheder og det offentlige med klare resultater. Vi har et internt mål om at blive Danmarks bedste styrelse i den betydning, at vi fagligt sætter barren højt og har et klart fokus på din kompetence- og karriereudvikling.

I Ministeriernes projektkontor har vi et stærkt fagligt og socialt fællesskab, hvor du kan forvente at blive udfordret, udviklet og støttet af din chef og kolleger. Vi er aktuelt ca. 20 i kontoret, men har vokseværk som følge af den nye strategi for it-styring i staten. Vi synes, det er sjovt at gå på arbejde og glæder os til at arbejde sammen med dig.

Læs mere om os og vores arbejde på digst.dk/mpk.

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat efter overenskomst for akademikere i staten.

Flere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Henriette Aagaard på 2528 1231 / hekja@digst.dk eller kontorchef Kristoffer Lange på 2487 1450 / krila@digst.dk.

Der vil være en test i forbindelse med ansættelsessamtalerne.

Ansøgning
Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer via vores online-system senest den 6. maj 2018.

Vi forventer at holde samtaler i uge 20 til 22 og håber at kunne byde vores nye kolleger velkommen den 1. august 2018. Grundet den varslede konflikt i staten, tages der dog forbehold for ændringer i den planlagte rekrutteringsproces, herunder ansættelsesdato.

Digitaliseringsstyrelsen opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Struktureret og detaljestærk akademiker til intern styring

Digitaliseringsstyrelsen

Kan du skabe overblik over fremdrift i mål og milepæle? Er du skarp til at synliggøre udfordringer og mulige løsninger? Og har du mod på tværgående porteføljestyring i et stort kontor? Så har vi en spændende ledig stilling i Digitaliseringsstyrelsen...
Indrykket:16. marts 2018
Udløbsdato:26. april 2018

QuickImport søger akademisk medarbejder

QuickImport København NV

København
Er du vores nye kollega? QuickImport.dk er en online konsulentvirksomhed, der siden 2012 har rådgivet mange tusinde danskere i køb af bil i udlandet. Vi har tilladelse af SKAT til at beregne registreringsafgifter og opkræve betalinger på vegne af SK...
Indrykket:27. marts 2018
Udløbsdato:22. maj 2018

Projektmedarbejder til afsluttende implementering af nye intranetsider

Det Juridiske Fakultet

To måneders projektstilling på Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet til at færdiggøre implementering af universitetets nye koncept for intranettet målrettet studerende. Stillingen Stillingen er placeret i Uddannelsesservice i Team Studi...
Indrykket:30. marts 2018
Udløbsdato:29. april 2018

Teknisk orienteret akademiker til medicoområdet i sektionen "Almen Medico Nord"

Center for It, Medico og Telefoni

Region Hovedstaden er i gang med en række projekter, der bl.a. omfatter opførelse af nye hospitaler og klinikker, effektivisering af driftsområdet og udvidelse opgradering af det medicotekniske apparatur. Dette medfører nye opgaver og en øget admini...
Indrykket:6. april 2018
Udløbsdato:1. maj 2018

Chefkonsulent til psykiatriområdet i Sundhedsstyrelsens Enhed for Planlægning

Sundhedsstyrelsen

Vil du være med til at arbejde med vores ambition om at skabe øget lighed og kvalitet på psykiatriområdet? Så er du måske vores nye kollega. Om os Enhed for Planlægning varetager en række centrale opgaver i forhold til sundhedsvæsenet. Vi beskæftige...
Indrykket:6. april 2018
Udløbsdato:6. maj 2018