Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Skatteministeriet søger en student til kontoret It-strategi og styring

Har du lyst til at bidrage til løsninger af komplekse problemstillinger i spændingsfeltet mellem politik og administration? Er du struktureret, lærevillig og nysgerrig i forhold til Skatteforvaltningens arbejde på it- og digitaliseringsområdet? Så er det måske dig, vi søger som student i kontoret It-strategi og Styring i Skatteministeriets departement.

I Skatteministeriet arbejder vi med store tal, store linjer og store ambitioner. Vi tager hver dag ansvar for den store indflydelse, vores arbejde har på danskernes liv. Som medarbejder i Skatteministeriet er du med til at skabe fundamentet for finansieringen af Danmark. Her får du stort ansvar og faglige udfordringer med format.

Om jobbet i kontoret It-strategi og styring

Sammen med dine nye kollegaer skal du skabe og udvikle de bedste mulige rammer for, at Skatteforvaltningens styrelser kan levere højkvalitetsydelser. Opgaverne i kontoret har særligt fokus på koordinering, styring og prioritering af opgaver, der vedrører anvendelse og udvikling af it i skattevæsenet.

Kontoret har et stærkt fokus på digitalisering, både internt i koncernen og ift. fællesoffentlige initiativer og strategier.

Du kommer særligt til at beskæftige dig med styring og tilsyn ifm. Udviklings- og Forenklingsstyrelsens it-projekter og -opgaver på tværs af Skatteforvaltningen.

Dine opgaver vil spænde over et bredt område inden for kontorets virkefelt og blandt andet omfatte:

  • Løbende opfølgning på fremdrift i Skatteforvaltningens it-projekter og -opgaver.
  • Koordinationsopgaver på tværs af departementet fx ifm. Skatteministeriets bidrag til regeringens lovprogram.
  • Udarbejdelse af bidrag til notater og præsentationer til skatteministeren og ministeriets ledelse.
  • Besvarelse af henvendelser fra borgere og andre ministerier.
  • Diverse ad hoc-opgaver til understøttelse af kontorets drift og generelle arbejde.
Du vil som student i It-strategi og styring få rig mulighed for at få kendskab til projektstyring på it- og digitaliseringsområdet, og du vil få indblik i den daglige gang i en organisation med stort politisk fokus. Du bliver en del af et team af dygtige kolleger og et arbejdsmiljø præget af højt engagement. Vi hjælper hinanden og har en uformel omgangstone og god stemning på kontoret.

Om dig

Du er i gang med en relevant uddannelse, fx stud.scient.pol, stud.soc eller stud.IT, har blik for detaljen og gode skriftlige formuleringsevner. Du arbejder selvstændigt, har gode samarbejdsevner, er ansvarsbevidst og bliver motiveret af muligheden for at tilegne dig ny viden.

Arbejdsopgaverne kræver derudover godt kendskab til MS-office-pakken, særligt Excel, Word og PowerPoint.

Ansøgning og kontakt

Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via nedenstående link senest den 29. november 2020. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte fuldmægtig Kristoffer Birkedal Klinken på telefon 72 37 64 62.

Arbejdstiden er gennemsnitligt 15 timer om ugen med mulighed for fleksibilitet i eksamensperioder. Tiltrædelse i slutningen af december eller begyndelsen af januar og ansættelse efter gældende overenskomst. Arbejdsstedet er Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K.

Skatteministeriet opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Læs mere om ansættelse i Skatteministeriet på skm.dk/job.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.