Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Skive kirkegårdsbestyrelse søger ny kirkegårdsleder

Stillingen er en fuldtids tjenestemandsstilling klassificeret i lønramme 35 (skalatrin 48) med et tillæg på årligt kr. 29.900.

 

Skive kirkegårde, der ejes af Skive og Egeris sogne, er en selvstændig enhed med en nedsat bestyrelse sammensat af repræsentanter fra de 2 sogne. Kirkegårdslederen refererer til kirkegårdsbestyrelsen og har selvstændigt ansvar for driften af de tre bykirkegårde samt to landsbykirkegårde.

 

Vi søger en kirkegårdsleder, der kan bidrage kreativt til udvikling af kirkegårdene som begravelsesplads, som grønne anlæg og som servicevirksomhed for kirkegårdenes brugere. Desuden at arbejde for en fortsat god videreudvikling af arbejdsgange, metoder i forhold til effektivisering og optimering af kirkegårdenes drift. Vi forventer, at du kan sikre og bevare det rigtig gode arbejdsmiljø og videreudvikle en meget attraktiv arbejdsplads.

 

Skive kirkegårde omfatter Skive Kirkegård på 6,5 ha, Egeris Kirkegård på 2,5 ha, Skive-Resen Kirkegård på 7,0 ha og de to landsbykirkegårde i Ørslevkloster og Ørum på 1,5 ha. Personalet omfatter ud over formand 17 ansatte, heraf 1,5 på kirkegårdskontoret.

 

Faglige kvalifikationer:

Relevant faglig uddannelse. Ansøgere, der har uddannelse som skov og landskabsingeniør, hortonom, landskabsarkitekt eller tilsvarende vil blive foretrukket.

Kendskab til og praktisk erfaring med kirkegårdsdrift, herunder gartnermæssige og administrative opgaver.

Indgående kendskab til personaleledelse og arbejdsmiljø.

Indgående kendskab til økonomi, herunder budget og regnskab.

Kendskab til forholdene omkring folkekirken.

Gode IT kundskaber.

 

Personlige egenskaber:

Gode lederegenskaber

Gode samarbejdsevner.

Gode informative evner (skal løbende informere kirkegårdsbestyrelsen om drift og økonomi).

Gode kontaktegenskaber (kontakt til offentlighed, pårørende, kunder, leverandører og samarbejdspartnere).

God til planlægning, prioritering og opfølgning af opgaverne.

Ansvarsbevidsthed i forhold til kirkegårdenes drift og udvikling.

 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Den stiles til kirkegårdsbestyrelsen og indsendes til Skive Kirkegårde, Reberbanen 19, 7800 Skive, eller elektronisk til frydenlyst2@os.dk senest 12. marts 2018 kl. 12.00.

Hvis man har yderligere spørgsmål til stillingen, kan man henvende sig til kirkegårdsleder

Jens Holger Borgbjerg, 9752 0644.

Ansættelses samtaler afholdes i uge 12 2018.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her