Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Skoleleder

Er du en dygtig skoleleder, får du her en spændende og ret unik mulighed for at stå i spidsen for en af Danmarks største skoler med 2111 elever og 350 medarbejdere.

Glostrup Skole blev etableret i 2012 ved en administrativ sammenlægning og har 4 skoleafdelinger, med hver deres afdelingsskoleleder. Afdelingerne understøttes af en tværgående administrativ stab. Skolens samlede budgetramme er på 172 mio. kr., og økonomien er i balance. Der er efter en grundig og bredt involverende proces formuleret en vision for Glostrup skole. I efteråret blev der vedtaget en politisk justering af aftalen om én skole, hvor bl.a. ledelsesstrukturen er tilpasset.

Udviklingen af rammerne, retningen og målet for Glostrup Skole har været i fokus. Der er derfor et behov for en skoleleder, der har fokus på at implementere, stabilisere og konsolidere hverdagen på skolen. Med en stabil styring af økonomien på skolen er der også plads til at fokusere på de længerevarende udviklingsmål. Som skoleleder for Glostrup Skole får du ansvar for skolens samlede drift og udvikling, hvor det er væsentligt, at du organisatorisk og ledelsesmæssigt har fokus på både det fælles og det lokale. Du tegner skolen udadtil, og det kræver en god orientering og forankring i det lokalpolitiske. Det kræver også tæt samarbejde med nogle af kommunens andre enheder, med skolebestyrelsen og med andre lokale interessenter og samarbejdspartnere.

Skolelederen får således ansvar for:

  • Visionen og implementeringen af indholdet i den politiske aftale
  • Yderligere konsolidering af rammerne for god og sikker daglig skoledrift
  • Den ledelsesmæssige forankring på tværs af afdelingerne og ledelsen af dygtige lokale ledere
  • Etablering af nye og bedre inklusionstilbud for både skole og fritidsdel
  • Etableringen af gode samarbejdsrelationer med alle relevante interessenter i og omkring skolen.

Den ideelle kandidat har derfor en relevant uddannelsesmæssig baggrund samt en lederuddannelse. Du har solid ledelseserfaring og konkret erfaring med at lede ledere. Det er en fordel, at du har erfaring med distanceledelse og kendskab til arbejdet i en politisk styret organisation. Desuden er det væsentligt, at du kender til principperne for skole-økonomistyring, da skolen står overfor at implementere en ny styringsmodel. Kendskab og indsigt i inklusionsområdet, herunder viden om systemisk tænkning er også en fordel.

Af personlige egenskaber og kompetencer er det væsentligt, at den kommende skoleleder går naturligt i spidsen for en stor organisation, kan kompleksitetsreducere og har en strategisk tilgang og får omsat de overordnede rammer til skolens hverdag. Du skal være relationel stærk og god til at kommunikere med alle, samtidig med at du er beslutningsstærk med en evne til at skabe opbakning og tillid til den fælles retning. Du skal være samarbejdende – gerne med et menneskeligt overskud og en humoristisk tilgang.

Du kan læse mere om stillingen og ansættelsesprocessen i den uddybende job- og kravprofil her.

Finder du jobbet interessant, kan du uploade ansøgning og CV på www.mercuriurval.dk (referencenummer: DK-07213). Ansøgningsfristen udløber den 27. februar 2020 kl.10.00.

Har du yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent Mia Hvilshøj Dal fra Mercuri Urval på telefon 2245 1576 eller mail: mia.hvilshoj.dal@mercuriurval.com. Du er også velkommen til at kontakte Centerchef for Børn, Unge og Familier Jonas Wittendorff på telefon 2324 1213.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.