Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Skoleleder til Langholt Skole

Vil du stå i spidsen for en levende landsbyskole med trivsel og ambition om at blive endnu bedre?

På Langholt Skole søger vi en ny skoleleder. Når du træder indenfor hos os, møder du en dejlig landsbyskole med nem adgang til natur, som vi sætter stor pris på i hverdagen. Vi er et godt team på 22 medarbejdere fordelt på lærere, pædagoger og teknisk/administrativt personale, der hver dag arbejder for, at børnene i vores lokalområder lykkes så godt, som de kan. Efter 6. klasse sender vi børnene godt videre til deres skolegang i Vodskov.

Det er vigtigt for os, at skolen er en integreret del af lokalsamfundet i Langholt. På Langholt Skole brænder vi for dannelse, livsduelighed og faglighed. Vi vil have, at vores elever skal kunne træde ind i et godt ungdoms- og voksenliv – og de skal have de bedst mulige faglige og sociale kompetencer med på vejen.

Din profil
Vi søger en engageret og tillidsskabende leder, der vil Langholt Skole og vores lokalområde, og som har lyst til at arbejde med udviklingen af skolen i en langsigtet proces. Vi har brug for en leder, der tager initiativ, har ambitioner, og som finder det naturligt, at vi sammen udvikler os løbende henimod de bedst mulige løsninger for børnene, medarbejderne og Langholt Skole.

Opsummeret søger vi en skoleleder med følgende kendetegn:

  • Brænder for Langholt Skole og har høje ambitioner for børn og medarbejdere
  • Blik for balance mellem udvikling, forankring og planlægning
  • Inddragende ledelsesstil med mod til at sætte retning
  • Finder glæde ved at lykkes gennem andre
  • Aktiv spiller i udviklingen af hverdagens arbejdsmiljø på skolen
Samtidig er der en vigtig opgave i at have et blik for samarbejdet med forvaltningen og det politiske niveau, og i den sammenhæng understøtte skolen, som en del af et skolevæsen med mange tilbud og udviklingsmuligheder.

Vil du vide mere?
Hvis vores skolelederstilling er noget for dig, skal du endelig søge. Vi håber, at du besøger os, inden du sender din ansøgning, så vi får mulighed for at vise dig rundt og give dig indblik i, hvem vi er, og opgaven som skoleleder på Langholt Skole.

Du kan blive klogere på skolen på skolens hjemmeside og på Facebook
Du kan også læse mere om Skoleforvaltningen på forvaltningens Facebook og LinkedIn.

Der er udarbejdet en job- og personbeskrivelse til stillingen, hvor der er sat flere ord på opgave, den organisatoriske sammenhæng, tidsplan for ansættelsesproces mv.

https://www.aalborg.dk/media/13701949/job-og-personbeskrivelse-langholt-skole.pdf

Forud for endelig ansættelse indhentes referencer samt børne- og straffeattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.