Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Skoleleder til Toftevangskolen


Om jobbet

Eleverne på Toftevangskolen skal dagligt opleve, at de kan noget idag, som de ikke kunne igår, hvor de kan se, at de vokser og har mod og lyst til at udforske og lære mere. Medarbejderne skal i et tæt samarbeje med skolens ledelse udvikle deres praksis og se på effekten af den. Toftevangskolen er i en proces, hvor skolens praksis er under forandring med ændrede elev- og voksenroller, læremidler, læringsrummets indretning og organisering af eleverne. Du skal kunne forstå og stå i spidsen for denne forandring i et tempo, som hele organisationen kan arbejde med.

Du får ansvaret for og brænder for elevernes læring og udvikling samt er rollemodel for skolens værdier og praksis. Samtidig skal du navigere i en kompleks hverdag og ikke gå af vejen for at tage konkret fat i de mange varierende opgaver jobbet byder på. Gennem tydelig kommunikation om skolens retning og mål skal du sikre et godt samarbejde med skolebestyrelse, medarbejdere, elever, forældre og samarbejdspartnere.

Du fastholder og styrker medarbejdernes samarbejde om skolens kerneopgave, og har vilje til og erfaring med ledelse og kan lede såvel direkte som gennem andre ledere. Ligeledes står du i spidsen for drift og udvikling af en stor folkeskole med sikker hånd, så skolens positition styrkes og er det naturlige skolevalg for forældrene i skoledistriktet.

Din profil

Du har stor gennemslagskraft, er beslutningsdygtig og i stand til at sætte tydelige rammer og skabe forståelse for beslutningerne såvel indadtil som udadtil. Du er fagligt velfunderet, er ambitiøs på elevernes vegne og kan sikre en kvalitativ udvikling af praksis i et tæt samarbejde med personalegruppen.

Du sætter trivslen og samarbejdet højt, er empatisk og lydhør overfor nye idéer og kan motivere og inspirere samt evner at skabe gode samarbejdsrelationer med skolens mange interessenter.

Du har afsluttet eller påbegyndt relevant lederuddannelse og har sans for økonomisk styring og strategisk ressourceanvendelse.

Derfor skal du vælge os

Du kommer til at stå i spidsen for en gruppe fagligt dygtige og engagerede medarbejdere, der ønsker at være medvirkende til en udvikling af skolens praksis til gavn for elevernes læring og udvikling. Medarbejdergruppen er igang med en udviklingsproces i forhold til en yderligere styrkelse af deres faglige professionelle samarbejde om udviklingen af praksis. En proces som du vil komme til at stå i spidsen for og understøtte. Ligeledes arbejder skolen med lærerrollen, organisering af elevgrupper og konkret praksis i forhold til anvendelse af de fysiske rammer, der bedst muligt kan understøtte elevernes læring. Toftevangskolen indgår i et større udviklingsforløb sammen med 35 andre skoler i Rudersdal, Gentofte og Gladsaxe kommuner om en fortløbende kvalificering af skolens praksis.

Toftevangskolens forældregruppe er bredt sammensat med et engagement for Toftevangskolen og eget barn og generelt høje forventninger til skolen. Som skoleleder har du fuld ledelsestid, og skolens ledelsesteam består foruden skolelederen pt. af 3 afdelingsledere og en administration. Til skolens administration er tilknyttet et sekretariat med 1 medarbejder og 2 servicemedarbejdere.

Ansættelsesvilkår

Jobbet er med start den 1. april 2018.

Om os

Toftevangskolen er en folkeskole fra 1962. Skolen er arkitektonisk smuk og fremstår løbende renoveret og velholdt. Toftevangskolen har adresse på: Teglporten 7-9, 3460 Birkerød.

Skolen er traditionelt bygget med gange og klasserum. Skolen har igangsat en proces, hvor der arbejdes med en fortløbende udvikling af læringsmiljøet, der kan understøtte forskellige organisations- og arbejdsformer for eleverne.

Skolen består af tre afdelinger – indskoling, mellemtrin og udskoling, som er forsøgt centreret omkring hver deres område på skolen. Skolen er bygget i 2 plan. Idrætsfaciliterene ligger 3 minutters gang fra skolen og er en del af Birkerød Idrætscenter med optimale både indendørs – og udendørs faciliteter. Skolen har et stort nyetableret udeområde, som giver rige muligheder for læring og bevægelse og optimale rammer for elevernes frie leg og rekreation.

Skolen har integreret indskoling og SFO fra bh.kl.5. kl., der skaber rammer for et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger. Skolen er placeret tæt på Birkerød Gymnasium med gode muligheder for et tættere samarbejde med gymnasiet, men indgår også i et forpligtende samarbejde med Erhvervsskolerne. Ligeså er skolen placeret tæt på Birkerød By og med let adgang til grønne områder (Rudeskov, Sjælsø mm.) og Birkerød stadion.

Skoledistriktet består af blandet bebyggelse med store villaområder og lidt alment boligbyggeri. Toftevangskolen er en to-sporet skole fra 0.-9. klassetrin med samlet ca. 500 elever. Toftevangskolen er afdelingsopdelt fra bh.kl.-2.kl., 3.-6. kl. og fra 7.-9. kl., hvor lærerne er tilknyttet de enkelte afdelinger og har hovedparten af deres undervisning i en af afdelingerne. Skolen har en modtageklasserække for elever med dansk som 2.sprog. Der er en pædagogisk afdelingsleder for 0.-2. klasse, der også er leder af SFO/SFK, en pædagogisk afdelingsleder/souschef for 3. – 9. kl samt en administrativ afdelingsleder.

Toftevangskolen har fagligt dygtige og engagerede medarbejdere, der ønsker at være medvirkende til en udvikling af skolens praksis til gavn for elevernes læring og udvikling. Medarbejdergruppen er i gang med en udviklingsproces i forhold til en yderligere styrkelse af deres faglige professionelle samarbejde om udviklingen af praksis. En proces som du forventes at kunne stå i spidsen for og understøtte. Ligeledes arbejdes der med lærerrollen, organisering af elevgrupper og konkret praksis i forhold til anvendelse af de fysiske rammer, der bedst muligt kan understøtte elevernes læring. Toftevangskolen indgår i et større udviklingsforløb sammen med 35 andre skoler i Rudersdal, Gentofte og Gladsaxe kommuner om en fortløbende kvalificering af skolens praksis.

Toftevangskolens forældregruppe er bredt sammensat med et engagement for Toftevangskolen og eget barn og generelt høje forventninger til skolen.

Ansøgning, samtale og kontakt

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor. Uddybende stillingsbeskrivelse kan downloades StillingsprofilskolelederToftevangskolen.doc (direkte link)

Samtaler:

Der afholdes 1. ansættelsessamtale den 20. februar og evt. 2. samtale den 23. februar 2018.



Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her