Skoleleder til Vestervangsskolen

Skoleleder

Vil du stå i spidsen for en skole, som arbejder værdibaseret med afsæt i værdierne faglighed, fællesskab og fremsyn, en skole der vil være distrikters skole og naturlige førstevalg, en skole med ambitiøse ledere og medarbejdere, der alle brænder for elevernes læring og trivsel?
Motiveres du af at være med til at gøre en markant forskel? Har du blik for at få udvikling både fagligt og pædagogisk til at gå hånd i hånd med den daglige drift? Brænder du for at lave et trygt, lærende og udviklende børne- og ungemiljø? Hvis svaret er ja, er du måske den person, vi lige nu står og mangler.

Vestervangsskolen er en kommunal folkeskole beliggende i den nordvestlige bydel i Randers Kommune. Vi har ca. 830 glade og kompetente elever, en stor SFO med ca. 200 elever, en junior klub, en deltagende og aktiv forældregruppe og rundt regnet 100 medarbejdere, for hvem imødekommenhed, ambitioner og faglig stolthed er kendetegn. Skolens værdier er bærende i vores praksis, og afgørende for at vi sammen lykkedes med skolens kerneopgaven: At sikre elevernes læring.

Du skal som skoleleder sikre den fremtidige drift og udvikling af skolen. Du forventes at sætte en tydelig og fælles retning for skolen, så der er fokus på kerneopgaven og sammenhæng i skolens fortsatte udvikling, hvor skolens målsætninger bl.a. er at:

  • Arbejde med inkluderende sociale og faglige fællesskaber for alle elever på Vestervangsskolen.
  • Arbejde med at videreudvikle professionelle læringsfællesskaber.
  • Udvikle Vestervangsskolen som distriktets første valg ved skolestart og i overgangen til udskolingen.
  • Udvikle og arbejde med elevernes undervisningsmiljø.
  • Vestervangsskolen skal være en attraktiv og professionel arbejdsplads med plads til forskellighed, og hvor dialog, samarbejde og god omgangstone er bærende elementer på alle niveauer.

Du skal skabe tydelige og trygge rammer for medarbejderne og arbejde videre med skolens kultur, der er præget af tillid, dialog og fællesskab. Og du skal igennem tillidsbaseret ledelse og sparring videreudvikle skolens ledelsesteam på i alt fire ledere.

Som skoleleder i Randers Kommune forventes det derfor bl.a., at
  • Du indgår konstruktivt og forpligtende i professionelle ledelsesfællesskaber, hvor dialoger, både refleksive og af mere praksisorienteret karakter, skal understøtte udviklingen af både det fælles skolevæsen og egen skole.
  • Du sammen med andre skoleledere og skolechef skaber sammenhæng mellem lokale og fælles behov samt udarbejder og gennemfører strategiske aftalemål.
  • Du leder vidensinformeret og med udgangspunkt i viden og data.

Vestervangsskolen, personale, kolleger, elever og forældre, søger en ny leder, der har følgende kompetencer:

De formelle kompetencer:
  • Du har relevant ledelseserfaring
  • Du er som udgangspunkt læreruddannet
  • Dygtig kommunikator i både skrift og tale – er velskrivende og er klar og tydelig i den mundtlige kommunikation.
  • Du er ambitiøs på egne, men også på dine kolleger, elever og medarbejdernes vegne
  • Du sætter samarbejdet med skolebestyrelsen højt og inddrager elever, forældre og medarbejdere i udviklingen af skolen.

De mere personlige/ledelsesmæssige kompetencekrav:
  • Du har stærke relationelle kompetencer; du kan tale med alle, er empatisk og har evnen til at samle folk.
  • Du er naturligt den, der går forrest, og du husker at kigge dig tilbage for at sikre dig et bredt følgeskab og medejerskab.
  • Du er som leder inddragende og dialogorienteret; du er lydhør og nysgerrig på andres input og perspektiver, samtidig med at du udviser mod til at gå nye veje.
  • Du er som leder beslutsom og handlekraftig; har mod og vilje til at sige til og fra – og du evner at gøre det på et sagligt grundlag og på en konstruktiv og anerkendende måde.
  • Du evner som skoleleder at skabe ledelsesrum for dygtige afdelingsledere og er samtidig i stand til at give relevant faglig og ledelsesmæssig sparring.
  • Du har et selvstændigt drive og vil gerne gøre en forskel; men du foretrækker at gøre det igennem og sammen med andre.
  • Du er som person robust og velafbalanceret; er i stand til at stå fast i krydspres; optræder med en god personlig autoritet og pondus.
  • Du har en god energi, er positiv og kan smitte med dit engagement, både i det nære og i større forsamlinger.

Kan du genkende dig selv i ovenstående, vil vi se frem til at høre fra dig.

På skoleområdet i Randers Kommune arbejder vi med Professionelle Læringsfællesskaber på alle niveauer i organisationen. På ledelsesniveau betyder det blandt andet, at skoleledelserne samarbejder i netværk på tværs af skoler, hvor man indgår konstruktivt og forpligtende med henblik på at udvikle såvel den enkelte skole som det fælles skolevæsen. Det betyder, at vi hele tiden arbejder på at styrke vores professionelle kapital.

Du kan forvente:
  • At blive en del af et ledelsesteam bestående af indskolings- og SFO-leder, administrativ afdelingsleder og viceskoleleder der i samarbejde driver og udvikler Vestervangsskolen. Et ledelsesteam der gerne vil udfordres og gerne udfordrer.
  • At du møder et ledelsesteam, hvor samarbejdet er kendetegnet ved tillid, åbenhed og ærlighed.
  • At alle omkring dig vil have store forventninger til dig og gerne vil dig
  • At det et sjovt at gå på arbejde

Er du interesseret i at vide mere om stillingen og skolen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Carsten Vrønding Mikkelsen, Carsten.vronding.mikkelsen@randers.dk tlf. 21 25 68 45 eller Skolechef Jesper Kousholt, jesper.kousholt@randers.dk tlf. 21 99 85 73.
Vi ser dig også gerne besøge skolen, inden du sender din ansøgning. Du kan aftale et besøg ved at ringe til skolens telefonnummer: 89 15 49 50.

1.samtale afvikles mandag den 15. marts 2021,
Tilbagemelding på test fredag den 19. marts 2021.
2. samtale afvikles mandag den 22. marts 2021.
Ansøgningen skal være os i hænde senest søndag den 7. marts 2021.

Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst og lokalaftalen for skoleleder i Randers Kommune.

Ansættelsesforhold
Fuldtid

Tiltrædelse
01-05-2021

Ansøgningsfrist
07-03-2021 23:59

Virksomhedens oplysninger
Vestervangsskolen

Kontaktperson
Carsten Vrønding Mikkelsen, Carsten.vronding.mikkelsen@randers.dk tlf. 21 25 68 45

 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre job der matcher din søgning

FGU Midt-Vest søger skoleleder

FGU Midt-Vest S/I

Herning
FGU Midt-Vest søger en erfaren og kompetent skoleleder til vores skole i Ikast. Om FGU Midt-Vest FGU Midt-Vest er en nyoprettet institution, som skal hjælpe unge under 25 år med at komme videre i en ungdomsuddannelse eller i job. Vores kerneværdier ...
Indrykket:8. februar 2021

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre job der matcher din søgning

FGU Midt-Vest søger skoleleder

FGU Midt-Vest S/I

Herning
FGU Midt-Vest søger en erfaren og kompetent skoleleder til vores skole i Ikast. Om FGU Midt-Vest FGU Midt-Vest er en nyoprettet institution, som skal hjælpe unge under 25 år med at komme videre i en ungdomsuddannelse eller i job. Vores kerneværdier ...
Indrykket:8. februar 2021