Vil du være vores nye kollega?
Er du vild med klasseledelse og er du en tydelig og relationskompetent lærer, der har lyst til samarbejde i teams med både lærere og pædagoger?
Skolen ved Gurrevej er en folkeskole for elever fra 0.-5. klasse med 3 - 5 stamklasser pr. årgang. Vi har en stor og dejlig SFO – som er en del af skolen, og som vi arbejder tæt sammen med. Skolen har mange stærke traditioner og fælles faglige forløb. Vi arbejder med innovative forløb, og har et særligt fokus i forhold til bevægelse og leg kaldet Levende Legekultur.
Vi arbejder ud fra nøgleordene tydelighed, tryghed og tillid. Det gælder både i vores tilgang til eleverne og forældrene, men også i vores forventninger til hinanden. Vi sætter lighedstegn mellem en god skole og en god arbejdsplads, hvor alle vores medarbejdere trives.
Vi tilbyder dig lyse og åbne undervisningsmiljøer, hvor vores mange fællesarealer kan bruges til holddeling og gruppearbejde. Vi arbejder på at blive rigtig gode til en varieret og fleksibel læring, der stimulerer børnenes faglighed og trivsel. Vi lægger vægt på bevægelse i undervisningen, som ikke kun fremmer motorikken, men i høj grad også indlæringen.
Stillingen er en fuldtidsstilling, der indeholder dansk. Derudover er der timer i klassens øvrige fag. Har du erfaring med engelsk, vil vi også gerne høre om det.
Vi forventer, at du:
- Er vild med børn
- Har en stærk og tydelig faglighed.
- At du skaber tillid og er en tydelig klasseleder.
- Har øje for alle børns muligheder og potentialer.
- Kan og vil samarbejde med vores store og mangfoldige forældregruppe.
Du kan læse mere om skolen på vores hjemmeside: https://www.helsingorskole.dk/
Er det dig, vi leder efter?
Hvis ja, så send din ansøgning, CV og eksamenspapirer senest 17. januar 2021. Vi afholder løbende samtaler og stillingerne er med ansættelse 1. marts 2021. Løn efter gældende overenskomst.
Kom meget gerne og besøg os. Har du spørgsmål, kan du ringe til afdelingsleder Bo Lindegaard 2531 1921.
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.