Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Skolen ved Gurrevej søger en børnehaveklasseleder

Vil du være vores nye kollega?
Er du et åbent og varmt menneske med et anerkendende børnesyn og fagligt dygtig. Er du tydelig og relationskompetent, og har lyst til et tæt og forpligtigende samarbejde med skolens øvrige personale?


Skolen ved Gurrevej er en folkeskole for elever fra 0. - 5. klasse med 3 - 4 stamklasser pr. årgang. Vi har en stor, velfungerende og dejlig SFO – som er en del af skolen, og som vi arbejder tæt sammen med. Skolen har mange stærke traditioner gennem hele skoleåret. Vi arbejder med innovative forløb, og har et særligt fokus i forhold til bevægelse og leg kaldet Levende Legekultur
Vi arbejder ud fra nøgleordene tydelighed, tryghed og tillid. Det gælder både i vores tilgang til eleverne og forældrene, men også i vores forventninger til hinanden. Vi sætter lighedstegn mellem en god skole og en god arbejdsplads, hvor alle vores medarbejdere trives.
Vi tilbyder dig lyse og åbne undervisningsmiljøer, hvor vores mange fællesarealer kan bruges til udeundervisning og holddeling. Vi arbejder på at blive rigtig gode til en varieret og fleksibel læring, der stimulerer børnenes faglighed og trivsel. Bevægelse i undervisningen bliver vægtet højt, ikke kun for at fremme motorikken, men også for at understøtte læringen.
Vi forventer, at du:

  • Har en stærk og tydelig faglighed.
  • Skaber tillid og er en tydelig klasseleder.
  • Har øje for alle børns muligheder og potentialer og har en stor portion tålmodighed.
  • Brænder for at gøre en forskel for børn, der lige er begyndt i skole.
  • Kan og vil samarbejde med vores store og mangfoldige forældregruppe.
  • Har erfaring fra lignende job eller som minimum har arbejdet som skolepædagog.
    Du kan læse mere om skolen på vores hjemmeside: https://www.helsingorskole.dk/skolen-ved-gurrevej-beskrivelse
    Stillingen er en fast fuldtidsstilling og ønskes besat den 1. august 2021. Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst.
    Er det dig, vi leder efter?
    Hvis ja, så send din ansøgning, CV og eksamenspapirer senest 9. maj. maj 2021. Vi afholder samtaler i uge 20
    Kom meget gerne og besøg os. Har du spørgsmål, kan du kontakte indskolingsleder Cecilie Andersen 2531 2810

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.