Skolepædagog søges til SFO Universets natur-og bevægelsesteam

SFO Universet søger pr. 1/4-18 eller snarest derefter en skolepædagog 35 timer ugentligt. Vi søger en erfaren skolepædagog, der skal indgå i skolen i skoletimer og i understøttende undervisningstimer. I SFOen skal du indgå i vores natur- og bevægelsesteam.
 
Vi er en folkeskole med 900 børn og på SFOen går 400 børn. SFOen består af to aldersintegrerede afdelinger med børn fra børnehaveklasse til 3. klasse. Vi er en bred sammensat personalegruppe med 25 ansatte. Vi arbejder funktionsopdelt i åbent plan med primærfunktionerne; multimedie, natur og bevægelse, krea og musik/drama.
 
I skoledelen arbejder vi i årgangsteams med lærere og skolepædagoger, hvor vi holder fælles planlægningsmøder én gang om ugen. Skolepædagogerne indgår i den almindelige undervisning med gennemsnitligt 7 timer om ugen samt 6 timer om ugen i den understøttende undervisning og skal kunne varetage disse med eneansvar. Du skal være dygtig til klasseledelse og kunne indgå aktivt i planlægning, organisering og udførsel af undervisningen i samarbejde med lærere og pædagoger på årgangen.
 
Vi søger en pædagog, der skal indgå i vores natur- og bevægelsesteam sammen med 5 dygtige medarbejdere. Du må gerne være en omvandrende idebank, der kan igangsætte naturaktiviteter for en større gruppe af børn fra 0-3 klasse. Vi er en byskole, så du skal kunne tilpasse dine aktiviteter til at foregå i skolegård, på bålplads, værksted, i nærmiljøet mv – og du skal ikke værre bange for at blive beskidt og lugte af bål. Du skal desuden være med til at videreudvikle natur- og bevægelsesteamets pædagogiske grundlag, retning og aktiviteter og kunne formidle dette til institutionens interessenter og ikke mindst børnene.
Der vil være mulighed for at blive tilknyttet Frederiksberg Kommunes naturambassadørkorps.
 
Du skal være lidt af en blæksprutte idet, du udover at skulle indgå i skolen og i vores natur- og bevægelsesteam, skal være indstillet på at indgå i de mange forskelligartede opgaver og funktioner, der er på en skole og SFO.
 
Vi forventer derudover at vores nye kollega;

  • Er uddannet pædagog og har erfaring som skolepædagog
  • Har erfaring med og brænder for arbejdet med børn.
  • Har en relationspædagogisk og systemisk inkluderende tilgang i arbejdet med børnene
  • Forstår betydningen af at arbejde og samarbejde i teams
  • Kan arbejde struktureret – men også være omstillingsparat
  • Kan planlægge, udføre og evaluere pædagogiske aktiviteter i skolen og på SFOen
  • Kan indgå i en konstruktiv, anerkendende og respektfuld dialog med institutionens interessenter
  • Har et positivt menneskesyn, er trivselsskabende og serviceminded
  • Kan planlægge og mødelede f.eks. et forældremøde
  • Er engageret, initiativrig, ansvarsbevidst, stabil og pligtopfyldende
  • Er loyal og i besiddelse af overblik og godt humør - også i travle situationer
  • Er til forældresamarbejde og pædagogiske debatter
  • Deltager på personaleweekend og koloni med børnene 
Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst mellem BUPL og Frederiksberg Kommune. Stillingen er omfattet af ny løn. Ved ansættelse indhentes §36 attest (tidsubegrænset attest for overgreb mod børn under 15 år) samt privat straffeattest.
Ansøgningsfrist d. 25/2-18. Ansættelsessamtaler foregår i uge 10.

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener ca. 105.000 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her