Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Skolepædagog til Fællesskolen Hoptrup-Marstrup-Vilstrup

- barselsvikariat, mellem 32 og 37 timer pr. uge.
 
En pædagog der medvirker til skabelsen af et inkluderende læringsmiljø i almenskole/SFO.
 
Vi søger snarest muligt en pædagog, som skal være en del af vores inklusionsarbejde i såvel skole som SFO – en synlig og stabil voksen, der er med til at skabe glade børn.
Vi søger en person, som vil indgå i et meget tæt og forpligtigende samarbejde med øvrige medarbejdere i såvel skole- som SFO regi.
 
Skolen bygger på intentionerne i Haderslev Reformen,  hvor det tværfaglige, den tidlige og synlige indsats er i fokus – hvor inklusion udmøntes i praksis - i hverdagen i det nære miljø.
Klik her for at læse mere om Haderslev Reformen. 

Stillingen er normeret til mellem 32 og 37 timer ugentlig – efter aftale. Personen vi søger, skal kunne arbejde fleksibelt og selvstændigt - med arbejdstid i såvel SFO som skole. Vi søger ikke nødvendigvis en bestemt fagperson, men en person med neden-stående kvalifikationer.
 
For stillingen gælder følgende personlige kvalifikationer og egenskaber:

  • Du er kontaktskabende – du kan skabe og fremme gode relationer – er tydelig samt god rollemodel
  • Du skal have en positiv tilgang til hverdagens små og store udfordringer
  • Ser muligheder – såvel fagligt som socialt
  • Er stabil, fleksibel, robust – vedholdende og tålmodig
  • Med glimt i øjet og smil på læben, da hver dag er en ”ny” dag
  • Har et anerkendende børnesyn se ”Haderslev Reformen”
  • Brænder for arbejdet med børn – også når sårbarheden skaber udfordringer
  • At du kan samarbejde bredt, på tværs og på langs i hele skolen.
Hvem er vi?
Vi er en udviklingsorienteret og aktiv folkeskole med vægt på trivsel, faglighed, humor og plads til forskellighed. Vi er Haderslev kommunes mindste folkeskole med ca. 135 elever. Vi har de seneste 3 år været i rivende udvikling på matriklen Hoptrup Hovedgade 66.
 
Vores skoledistrikt dækker lokalområderne Hoptrup, Marstrup og Vilstrup.
Pædagogisk tager vi udgangspunkt i det børnene kan. Vi arbejder frem mod nærmeste udviklingszone og har en anerkendende tilgang, hvor nysgerrighed og nye muligheder er i fokus for at skabe de bedste læringsmiljøer og muligheder for det enkelte barn og for hele fællesskabet. Vi arbejder med mentalisering. Vi har plads til alle elever i distriktet.
 
Vi lægger vægt på, at man kan arbejde ansvarsbevidst, fleksibelt og selvstændigt indenfor området. Det kræver høj grad af selvindsigt og et tæt samarbejde med de øvrige ansatte, da alle løfter opgaver i ”fælles flok” – vi har forventninger til alle elever/børn. Du vil blive inddraget i samarbejdet med familier, kolleger samt øvrige fagpersoner fra Rådgivningsteam Syd m.fl.
 
Løn i henhold til gældende overenskomst. Ved ansættelse skal der fremvises børne- og straffeattest. Ansættelsen er tidsbegrænset i forhold til barselsvikariatet.
 
Få flere oplysninger hos skoleleder Anne-Marie Andersen, mobil 21 21 63 86, mail: amaa@haderslev.dk eller hos afdelings- og SFO-leder Susanne Gormsen, mobil 51 64 95 88, mail: susg@haderslev.dk
 
Send din ansøgning og CV samt bilag via knappen ”Send ansøgning” nederst i annoncen, senest fredag den 16. februar 2018, kl. 9.
 
Der holdes ansættelsessamtaler i uge 8, mandag eller tirsdag.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her