Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Skolesekretær søges til Broskolen

Skolesekretær søges til Broskolen

Da vores nuværende skolesekretær har valgt at gå på pension, søger vi en skolesekretær til en fast stilling på 32 – 37 timer/uge. Årsnormen planlægges ud fra en tilstedeværelse på 42 uger.

Broskolen består af to afdelinger:
  • Afd. Bøgehøj i Årslev med ca. 600 elever og 65 ansatte
  • Afd. Rolfsted i Rolfsted med ca. 115 elever og 18 ansatte
Vores administration består af to sekretærer og en ledergruppe på fem.

På Broskolen er der luft og højt til himlen, og vores vision er at skabe de bedste rammer for alle børn og unge. Som skolesekretær vil du være en essentiel del af, at vi som skole kan lykkes med at indfri vores vision.

Vi tilbyder en stilling i et administrationsteam, hvor tonen er uformel, humøret er godt og tempoet ofte højt. Samtidig er der aldrig to dage, der er ens. Vi sætter en ære i at løse vores opgaver professionelt og rettidigt.

Stillingsindhold: Personale- og elevadministration, hjælpe med planlægning af vikardækning, telefonpasning og receptionsservice samt talrige ad hoc-opgaver i en travl hverdag.

Arbejdsdagen begynder kl. 06.30, så du skal kunne se dig selv i en stilling, hvor du begynder tidligt. Dette er en forudsætning for at søge stillingen.

Vi forventer, at du:
  • Har en relevant uddannelse og er fagligt dygtig og ambitiøs
  • Er god til at strukturere – både på egne og andres vegne
  • Kan bevare både overblikket og det gode humør i en travl hverdag
  • Har en empatisk, nærværende og anerkendende tilgang til elever, forældre og kollegaer

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en lignende stilling, men det behøver ikke at være fra en stilling som skolesekretær.

Løn og arbejdstid: 32 – 37 timer om ugen og en fordeling af arbejdet på skoleårets 42 uger. Løn i henhold til gældende overenskomst.
Arbejdssted: Afd. Bøgehøj ligger ca. 7 km sydøst for Odense, og Afd. Rolfsted ligger ca. 10 km øst for Odense. Stillingen er med primært ansættelsessted på Afd. Bøgehøj.
Ansøgninger: Fremsendes elektronisk.
Ansøgningsfrist: mandag den 12. april 2021 kl. 23.59.
Ansættelsessamtaler: Afholdes tirsdag den 20. april 2021.
Hjemmeside: www.bro-skolen.aula.dk
Opstart: 01. juni 2021 eller snarest derefter.

For yderligere information henvises til skoleleder Lars Breinholt Søndergaard tlf. 7253 8846.


 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.