Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Skolesekretær til Nørrevangsskolen i Randers

Sekretær med næse for tal

Nørrevangsskolen søger en skolesekretær 37 timer pr. uge fra 1. april. Skolen har tre sekretærer ansat, hvoraf to sekretærer arbejder i administrationen på kontoret, og en sekretær er ansat i vikaranvisningen.

Nørrevangsskolen er en skole med elever fra 0. – 9. kl., Taleklasser, 10. kl. Center, Eliteklasser, Sprogbro samt modersmålsundervisning. Der er 550 elever og 90 ansatte.

Det er af stor betydning, at du ser dig selv som en del af skolens helhed og hverdag, og derfor er fleksibel i din tilgang til opgaveløsningen og jobbet i det hele taget. Det vil ofte være dig, der skal hjælpe børn, forældre og skolens personale med at finde løsninger på store og små udfordringer i hverdagen. Derfor har vi brug for en person, der er venlig og imødekommende, samtidig med, at du kan få nogle arbejdsopgaver fra hånden i en travl hverdag. Som skolesekretær vil du indgå i et tæt samarbejde med skolens ledelse.

Vi forventer, at du er kontoruddannet, og det vil være en stor fordel, at du tidligere har arbejdet som skolesekretær. Vi arbejder med programmer som TEA elevadm, Skoleintra, SD-løn og Prisme Økonomi & indkøb.

Skoleområdet er under konstant forandring, så det er afgørende, at du er god til at sætte dig ind i nye regler og arbejdsopgaver.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Personaleadministration
  • Løn
  • Indkøb
  • Varetagelsen af vikardækningen
  • morgenvagt
  • og 100 andre store og små spændende udfordringer!

Arbejdstiden vil blive fordelt på 42 uger. Løn og arbejdsvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgning vedlagt oplysninger om tidligere beskæftigelse og kopi af eksamensbeviser sendes via Randers kommunes hjemmeside senest den 18. februar. Ansættelsessamtaler finder sted i uge 9.

Se skolens hjemmeside for yderligere oplysninger om skolen, - eller kontakt skoleleder Martin Hyldgaard Larsen på 89 15 43 79 eller skolesekretær Anette Ellegaard 89 15 43 80, hvis du har spørgsmål til ovenstående.

Ansættelsesforhold
Der er tale om en fast stilling på fuld tid.

Tiltrædelse
01.04.18

Ansøgningsfrist
18.02.18 23:59

Virksomhedens oplysninger
Nørrevangsskolen

Kontaktperson
Martin Hyldgaard


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her