Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Skolesekretær til Ødsted Skole


Skolesekretær til Ødsted Skole

En sekretær med mange talenter, lyst til og mod på at have mange bolde i luften…?
Hvis det er dig, så er du den, vi søger til Ødsted Skole.
Som sekretær på skolen har du mange kontaktflader hver dag – både på og omkring skolen.

Om jobbet

Stillingen som sekretær på Ødsted Skole er på ca. 30 timer. Du vil være en naturlig del af det daglige samarbejde med skolens ledelse, skolens medarbejdere, elever og forældre.
Du er desuden vores ansigt ud mod omverdenen, når der kommer nye børn og forældre til skolen, i den første kontakt med lokalsamfundet, foreninger mm.

Tiltrædelse snarest efter 15. marts 2021.

Vi forventer af dig

  • At du trives i en varieret arbejdsdag.
  • At du kan have mange bolde i luften på en gang.
  • At du tager afbrydelser med et smil.
  • At du er faglig sikker i kraft af din uddannelse.
  • At du har erfaring med administrative opgaver, som f.eks. indberetninger af sygdom, løn, bogføring mm.
  • At du har mod på og gerne erfaring med regnskab og budgetlægning i samarbejde med ledelsen.
  • At du er tryg ved de digitale administrative systemer/platforme, der arbejdes med i Vejle Kommune eller har sammenlignelig erfaringer.
  • At du har kendskab til og/eller mod på de digitale tiltag, der er i folkeskolen, f.eks. som superbruger på Aula.
  • At du også finder, det er en vigtig opgave at sætte plaster på.

Vi tilbyder dig

  • Et åbent samarbejdsklima, hvor ingen spørgsmål er for små.
  • Et samarbejdsrum, hvor vi er i dialog med hinanden om skolens forhold.
  • En skole med stor hjælpsomhed, omsorg og godt humør.
  • En skole hvor faglighed og trivsel sættes højt for både børn og voksne.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og lokal løn.

Om os

Ødsted Skole er en lokalforankret skole. Vi har 345 elever og 40 medarbejdere.
Ødsted Skoles elever er fordelt i 3 afdelinger i aldersblandede klasser:
  • Grøn afdeling: 0.-1. årgang i tre klasser og SFO.
  • Blå afdeling: 2.-3.i tre klasser og 4.-5. årgang i tre klasser.
  • Orange afdeling: 6.-7. årgang i 3 klasser samt 8. og 9. årgang i selvstændige klasser.
Klassestørrelserne varierer fra 20 elever til 28 elever.

Sekretæren arbejder i det daglige i åbent kontormiljø med ledelsen, som består af skoleleder, viceskoleleder og afdelingsleder i indskoling og SFO.

Flere oplysninger

Det forventes, at du kommer på besøg på skolen i forbindelse med jobsøgningen.
Hertil kan du lave en aftale med skoleleder Helle Futtrup på tlf. 20 36 73 04. Her kan du ved samme lejlighed også få flere oplysninger om stillingen.

Du kan læse mere om skolen på www.oedstedskole@vejle.dk

Ansøgningsfrist

Vi skal have din ansøgning senest 25. februar 2021. Vi har ansættelsessamtaler 3. marts 2021.

Børne- og straffefattest

Vi indhenter altid børneattest og offentlig straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.