Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Skovgårdsparkens Børnehave i Brabrand søger pr. 1/4-18 en uddannet pædagog til en midlertidig stilling 30 timer pr. uge


Om jobbet
Skovgårdsparkens Børnehave er en selvejende institution, beliggende i Brabrand. Vi har 60 dejlige børn fra 3-6 år, fordelt på 3 aldersintegrerede stuer, og vi er 12 engagerede medarbejdere. I arbejdet med børnene lægger vi vægt på en varm og omsorgsfuld atmosfære, hvor børnene er i centrum. Stillingen er på 30 timer pr uge, med mulighed for vikartimer. Stillingen vil være fordelt med 15 timer som støttepædagog til et barn med Autisme. De andre 15 timer vil blive fordelt i huset. Stillingen vil være tidsbegrænset i perioden frem til juli med mulighed for forlængelse.


Din profil
Vi søger en pædagog som kan bidrage med energi og overskud og som forstår at få sine kompetencer i spil. Du skal være i stand til at planlægge, iværksætte og følge op på tingene og sætte handling bag dine ord. Vi søger en medarbejder der: • Har lyst og energi til aldersgruppen 3-6 år og oplever det som meningsfuldt og fagligt inspirerende at arbejde lige præcis med denne aldersgruppe • Trives med et højt arbejdstempo, hvor du evner at bevare roen og overblikket i pressede situationer • Er en tydelig voksen, der er selvstændig, reflekterende, handlekraftig og ansvarlig. • Er stabil, fleksibel og har god omstillingsevne • Engagerer sig i sit arbejde, er nærværende, varm og har en anerkendende tilgang til børn, forældre og kolleger • Bakker op om husets ideer og traditioner • Har en respektfuld tilgang til børn, forældre og personale samt vægter at skabe en åben og ærlig dialog • Har lyst og mod på at deltage i pædagogiske diskussioner og som kan give og modtage konstruktiv kritik


Derfor skal du vælge os
Som medarbejder i Skovgårdsparkens Børnehave bliver du en del af en fantastisk personalegruppe og arbejdsplads! Vi lægger stor vægt på trivsel og arbejdsglæde. Det gør vi gennem et stort fokus på det faglige, både på individplan og som et organisatorisk mål. Vi er stolte af, at Skovgårdsparkens Børnehave ud over det faglige, er præget af en god og humoristisk omgangstone, stor fleksibilitet og en høj arbejdsmoral.


Løn og ansættelsesvilkår
Løn fastsættes efter overenskomst og lokalaftale mellem BUPL og Aarhus kommune og med Aarhus kommunes ansættelsesvilkår.


Hvis du vil vide mere
Kontakt Dagtilbudsleder Maria Zahll på tlf. 24269576


Ansøgning
Ansøgningsfrist d. 13. februar 2018 Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 20 februar 2018


Om os
Skovgårdsparkens Børnehave er en selvejende institution, beliggende i Brabrand. Vi har 60 dejlige børn fra 3-6 år, fordelt på 3 aldersintegrerede stuer, og vi er 12 engagerede medarbejdere.




Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her