Går du op i mode og kan du give den bedste service til vores skønne kunder, så er du måske vores nye salgsassistent i For You Hobro.
Hos For You Hobro er vi gode til at spotte tidens tendenser inden for modetøj.
Vi lægger stor vægt på at klæde kvinder smart og moderigtigt til enhver lejlighed. I For You Hobro sammensætter og mikser vi selv sortiment i modetøj, så vi altid kan tilbyde et spændende og gennemført look.
Vi er topprofessionelle i vores rådgivning – vi viser vores kunder spændende nyheder, kombinationsmuligheder og udfordrer måske også lidt.
Vi har fantastisk travlt og søger derfor en medarbejder til vores team i butikken på gågaden i Hobro.
Vi glæder os rigtig meget til at tage imod dig, der:
- Er uddannet og/eller har erfaring fra butiksområdet
- Er fantastisk til kundekontakt
- Kan og vil repræsentere vores butik på bedste måde
- Har sans for mode
- Er smilende og positiv
Du kan til gengæld se frem til en arbejdsplads, hvor:
- Du får varierede opgaver
- Alle hjælper hinanden
- Du indgår i et lille team, hvor vi støtter hinanden
- Det er sjovt at gå på arbejde
- Vi har kunden i fokus
Stillingen er på 32-37 timer alt efter, hvad der passer dig bedst.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Ann-Dorthe på 9852 0131.
Vi har travlt, og vi ansætter, så snart vi har fundet den rette, så tøv ikke med at sende din ansøgning til
rekrutteringsteam@mariagerfjord.dk
Vi glæder os rigtig meget til at høre fra dig.
Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk