Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Social og Sundheds assistent søges

Social og Sundheds assistent på 30 timer, søges til særlig opgave på Botilbuddet Kronborghus

Helsingør kommune søger en 30 timers Social og sundheds assistent til særlig pædagogisk opgave, med tiltrædelse så hurtigt som muligt.

Målgruppen på Kronborghus og Kronborgsund er voksne udviklingshæmmede med svære funktionsnedsættelser, og deraf medfølgende begrænsninger.

Enkelte borgere har en psykiatrisk overbygning, hvilket kan komme til udtryk i en udad reagerende/selvskadende adfærd. Dette fordrer medarbejdere med kompetencer som matcher beboernes behov for forudsigelighed og ro.

Vi søger en medarbejder, som har erfaring i og lyst til at arbejde med særligt én borger som har en udfordrende adfærd. Du bliver en del af et team som arbejder omkring borgeren. Teamet modtager løbende supervision, så man er klædt godt på til opgaven.

Vi arbejder med en rehabiliterende tilgang til beboerne, hvor målet er at beboerne
efter principperne i Low Arousal, og med udgangspunkt i en rehabiliterende tilgang, skal blive så selvhjulpne og selvstændige i eget liv, som overhovedet muligt.

Kronborghus er derudover i gang med en opkvalificering af det sundhedsfaglige arbejde, hvorfor vi søger en social og sundheds assistent, som har viden og erfaring med netop dette.

Opgaver:

  • Udarbejdelse af pædagogiske udviklingsplaner, herunder opsætning af relevante mål for Sundhedsfaglighed og pædagogik og evaluering af samme.
  • Andre opgaver, f.eks. aktivitet som bidrager til at skabe gode hjem for og med beboerne.
  • Hjælp til alt personlig hygiejne, samt hjælp til morgenmad, frokost og aftensmad.
Du skal:
  • Være indstillet på, at arbejde med borgere med selvskadende og udad reagerende adfærd
  • Have kendskab til egne forudsætninger og begrænsninger
  • Kunne udvise ro omkring din person, og modtage instruktion i arbejdet fra erfarne kolleger
  • Besidde ansvarsfølelse, være stabil og professionel i din tilgang til dit arbejde
  • Udvise omsorg for beboerne, som er afhængige af en kvalificeret støtte
  • Kunne planlægge og systematisere dit arbejde i samarbejde med dine kolleger
  • Dokumentere i Bosted

Vi tilbyder:

En spændende arbejdsplads i udvikling

Gode kompetente kolleger, der er glade for deres arbejde

Ansættelsesudvalget består af:
Forstander, Stedfortræder samt TR.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Daglig leder (stedfortræder) Lone Rosquist Henriksen 41 86 80 96.

Ansøgningsfrist er den 1. marts 2018 kl. 23.59

Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 5. marts 2018.

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst. Tiltrædelse snarest muligt.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her