Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Social- og sundhedsassistent



                                    Vil du arbejde hver 3. Weekend?

Ringkøbing Plejehjem søger 2 Social-og sundhedsassistenter 30 timer i dagvagt med arbejde hver 3. Weekend.

Din faglighed kommer i spil og du får nye udfordringer hver eneste dag.

På Ringkøbing Plejehjem har social- og sundhedsassistenter en central rolle med mange sygeplejefaglige opgaver. Vi er et plejehjem med 66 plejeboliger fordelt på 3 etager, desuden varetager vi den visiterede hjælp til 16 ældreboliger beliggende ved plejehjemmet.

Du vil blive tilknyttet en afdeling hvor du sammen med social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og sygeplejersker varetager pleje- og omsorgsopgaver som den enkelte beboer har behov for. Du kommer til et plejehjem hvor medarbejderne brænder for fagligheden og hvor du får dygtige kolleger at sparre med.

Vores forventninger er først og fremmest at du er stabil. Beboerne fortjener stabilitet og kontinuitet i den daglige pleje. Det gør dine nye kolleger også.

Du skal være loyal overfor Ringkøbing Plejehjem og de værdier som vi er en del af.

Du skal være engageret i dit arbejde. På Ringkøbing Plejehjem er kerneopgaven at give beboerne en god hverdag, hvor du med din høje faglighed medvirker til, at patientsikkerheden altid er i top og hvor du trives med udvikling og uddannelse.

Vi er et Diakonplejehjem, se www.diakon.dk og har driftsoverenskomst med Ringkøbing-Skjern kommune. Vi har eget køkken hvor der produceres mad alle ugens dage. Vi har en beskæftigelsesvejleder som varetager aktiviteter. Derudover har vi en stor og meget arbejdsom Vennekreds som arrangerer mange forskellige ting og som yder en uvurderlig hjælp i hverdagene.

Vi dokumenterer i Nexus og Fælles Sprog 3.

Ansøgningsfrist mandag d. 12.2.2018 kl 12.00 Samtaler mandag d. 19.2.2018.

Du er velkommen til at kontakte Forstander Grethe Jeppesen på 96741201 for yderligere oplysninger.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her