Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Social- og sundhedsassistent

De to vurderingsstuer og den skærmede enhed Nældebo hører sammen under Nældebjerg Kompetencecenter for demens, Rådhusholmen 8 A 2670 Greve. 
Stillingen er på 32-37 timer i blandet dag/aften med arbejde hver 2. weekend.  
Vagterne kan fordeles i forholdet 51/49 henholdsvis dagvagt /aftenvagt, men der tildeles et grundrul, som man kan ønske til. Dette vil blive tilrettet, så der imødegås flest mulige ønsker i forhold til driftskrav. 
Greve Kommune har vedtaget en demenspolitik, og er med i Demensalliancen, som er en sammenslutning af demensvenlige kommuner. 
 
Vi er i gang med at dygtiggøre os og er i fuld gang med en kompetenceudviklingsproces, hvor alle medarbejdere får samme teoretiske undervisning og denne knyttes sammen med praksisnær undervisning. Vi er i gang med at udvikle demensområdet, og har både demensambassadører, demenskoordinatorer, psykolog centersygeplejerske som understøtter den demensfaglige tilgang til vore borgere. Den teoretiske basis for den faglige tilgang er baseret på Tom Kitwoods personcentrerede omsorg. 
Vi har implementeret BPSD projektet som er en struktureret metode til observation,- pleje og behandling af borgere med demenslidelse, foranlediget af Sundhedsstyrelsen. Greve Kommune er udvalgt sammen med 4 andre kommuner til at gennemføre projektet. 
Kompetencecenter for Demens Nældebjerg er beliggende tæt på Greve Center og stationen. 
Vi arbejder med kerneopgaven; 
Sammen skaber vi en hverdag, hvor borgerne tager ansvar og deltager aktivt for at opnå det bedste liv. I Sundhed & Pleje bidrager vi effektivt med faglighed af høj kvalitet for at understøtte udvikling og sammenhæng. 
 
På Nældebjerg Plejecenter arbejder vi efter visionen: 
Vi vil være Danmarks bedste Plejecenter. På tværs af Nældebjerg er der en positiv ånd med et godt og harmonisk samarbejde, hvilende på et godt arbejdsmiljø med glade borgere, som føler sig inddraget og som tager aktivt del i deres eget liv, og hvor de samt deres pårørende oplever, at personalet har et højt fagligt niveau. 
 
Det næste trin i udviklingen af demensområdet i Greve Kommune indebærer din ansættelse! 
Der oprettes to nye vurderingsstuer, hvor borgere, ramt af demens, kan vurderes en periode, med henblik på at udrede hvilket botilbud borgerne har behov for. 
Dette bliver et døgntilbud, og personalet i vurderingsstuerne knyttes sammen med personalegruppen i den skærmede enhed Nældebo, og skal kunne rotere imellem de to. 
 
Som SOSU assistent i disse to enheder forventer vi af dig:
At du er uddannet Social- og Sundhedsassistent.  
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra somatikken  
Det er en fordel, hvis du har erfaring i demens eller psykiatri  
At du har taget E-learningsprogrammet ABC-Demens  
Der er en fordel, hvis du har praktikvejleder uddannelsen, men er ikke noget krav. 
At du er forandringsparat i forhold til vore borgeres behov  
At du kan strukturere din hverdag og planlægge aktiviteter ud fra vore borgeres behov 
At du har borgeren i højsædet og arbejder engageret, positivt og aktivt i opgaveløsningen omkring borgeren. 
At du kan bidrage og udvikle det gode samarbejde med de pårørende 
At du arbejder for et godt arbejdsmiljø, er teamplayer og bidrager med en positiv tilgang til såvel arbejdet med vore borgere, som til kolleger. 
At du vil være tæt samarbejdspartner med såvel afsnittets Demenssygeplejerske samt Centersygeplejersken. 
At du er psykisk robust og kan rumme demensramte borgeres behov og adfærd. 
At du kan dokumentere og udarbejde pædagogiske handleplaner på IT. 
At du er fortrolig med IT- arbejde.  
Det er en fordel, hvis du har kendskab til Fælles Medicin Kort og gerne KMD Care (Nexus og FS3 implementeres sommer 2018). 
Dansk i skrift og tale. 
 
Vi tilbyder: 
Beboere med demenslidelser, der har brug for din ekspertise og dit gode humør. 
Leve-bo miljø. 
Medindflydelse på oprettelsen af to vurderingsstuer. 
Et godt og trygt arbejdsmiljø i tæt respektfuldt samarbejde 
En spændende og fagligt udfordrende hverdag. 
Oplæring i BPSD projektet (behavourial and psykological symptoms af dementia). 
Mulighed for faglig og personlig udvikling med baggrund i Tom Kitwoods teoretiske grundlag. 
Fagligt engagerede tværfaglige kollegaer. 
Sundhedsfremmende tilbud. 
Løn efter overenskomst. 
 
Yderligere informationer: 
 
Løn - og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. 
  
Alle er kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen. 
  
Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres og autorisationsbevis vises.  
  
Ansøgningsfrist: 
 
Fristen er den 9. februar 2018. 
  
Samtaler forventes afholdt løbende i uge 7 og 8 i 2018 
  
   


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her