Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Social- og sundhedsassistent

Greve kommunes hjemmepleje område Stranden søger faglig dygtig social- og sundhedsassistent til dagvagt. Du skal som os tro på, at god trivsel og faglig stolthed er med til, at skabe en god oplevelse for borgerne hver dag.  
 
Om jobbet:
 
Dagvagten byder på mange forskelligartede opgaver, så der er rig mulighed for både faglig og personlig udvikling. Arbejdsopgaverne spænder vidt så du skal være omstillingsparat og fleksibel, da ingen dage er ens. Stillingen er på 35 timer med arbejde hver 3. weekend.  
 
I Greve Kommune tager vi udgangspunkt i vores kerneopgave og arbejder ud fra den rehabiliterende tilgang. Gennem tidlig opsporing, triagering og TOBS, arbejder vi med sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse.  
 
Center for Sundhed og Plejes kerneopgave:
 
"Sammen skaber vi en hverdag, hvor borgerne tager ansvar og deltager aktivt for at opnå det bedste liv. Sundhed og pleje bidrager effektivt med faglighed af høj kvalitet for at understøtte udvikling og sammenhæng"  
 
Du skal være god til dansk i både skrift og tale og have erfaring i at arbejde med IT, da vi dokumenterer elektronisk.  
 
Vi tilbyder dig:
 
En fleksibel arbejdsplads i fortsat udvikling med fokus på kompetenceudvikling og et godt arbejdsmiljø. Samarbejdsorienterede og erfarne kollegaer, der deler viden og giver hinanden sparring.  
 
Om dig:
 
Du har overblik, er stabil og handlekraftig samtidig med, at du kan udvise ro i en til tider uforudsigelig hverdag. Erfaring fra hjemmeplejen vil være en fordel. Du har faglig stolthed, for dig er engagement og ansvarlighed en selvfølge.  
 
For yderligere oplysninger kontakt områdeleder Rikke Sørensen på tlf. 46141670.  
 
Det er en del af Greve Kommunes ansættelsespolitik, at der fremvises straffeattest, samt at der indhentes referencer. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.  
 
Vi forventer at afholde samtaler i slutningen af uge 8 starten af uge 9  
 
Vi glæder os til at høre fra dig.  
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her