Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Social- og sundhedsassistent - dagvagt

Plejehjemmet Løjtegårdsvej søger en social- og sundhedsassistent pr. 1.11.2020 til fortrinsvis dagvagt 32/37 timer pr. uge, med weekendvagt hver 3. weekend på afdeling Lotusen.

Vi vedligeholder og udvikler vores social- og sundhedsassistenters kompetenceområde ved at arbejde tværfagligt med uddelegering af sygeplejeopgaver og fagligt ansvar i tæt samarbejde med husets sygeplejersker, fysioterapeuter og farmakonom.

Efter 3 måneder bliver du oplært til at varetage rollen som ansvarshavende, der går på skift mellem afdelingerne.
Varetagelse af ansvarshavende funktion giver løntillæg i henhold til overenskomst med FOA.

Vi lægger stor vægt på gode samarbejdsrelationer i hele huset med udgangspunkt i ansvar, dialog og tillid i forhold til plejehjemmets værdiggrundlag, se her.

Vi værdsætter det gode arbejdsliv og har fokus på arbejdsmiljø og trivsel.

Plejehjemmets vision er at skabe et hjemligt miljø og det gode hverdagsliv for beboerne, hvor vi styrker relationerne mellem beboere, deres familier og personalet.

Plejehjemmet har 120 beboere og består af 4 afdelinger, der er beliggende i grønne områder i Kastrup i gåafstand fra Tårnby Station.


Vi forventer, at du:
  • Er uddannet social- og sundhedsassistent med dansk autorisation

  • Brænder for at arbejde med ældre

  • Vil være med til at skabe et godt hverdagsliv og hjemligt miljø for beboerne og deres familier/netværk

  • Arbejder problemløsende, er fleksibel og stabil

  • Har overblik, er god til at samarbejde, tager ansvar og kan arbejde selvstændigt

  • Skriver og taler dansk og har kendskab til skriftlig dokumentation (CURA og Outlook)

Vi kan tilbyde dig:
  • Du bliver en del af et godt team, som består af kollegaer, ledelse og administration

  • Du får grundig oplæring med introdage samt en "mentor", så du kommer godt ind i arbejdsopgaverne

  • Du kommer til en arbejdsplads, der sætter faglig kvalitet højt, og som lægger vægt på beboernes individuelle behov og ønsker med fokus på livskvalitet

  • Du vil få mulighed for at deltage i løbende kompetenceudvikling i form af kurser, vidensdeling og temadage

  • Når du har været ansat i 3 måneder, har du mulighed for at gøre brug af Tårnby Kommunes personalegoder, f.eks. biografbilletter, rabat til årskort til "Den Blå Planet", fitnessordning, sundhedsforsikring, massageordning.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med FOA efter forhandling.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Værdigrundlag og perspektiv for Tårnby Kommunale Forvaltning samt hvilke personalegoder Tårnby Kommune tilbyder, kan ses her.

Yderligere oplysninger

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til afdelingsleder Esra Basoda mobil: 24 20 87 75 eller afdelingsleder Dorte Bruun mobil: 29 74 76 20.

Ansøgningsfrist er den 23.10.2020.

Vi holder løbende ansættelsessamtaler.


Ansøgning

Ansøgning med dokumentation for uddannelse, oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse, eventuel arbejdstilladelse og bilag sendes via nedenstående link. Vær opmærksom på, at Tårnby Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du bedes derfor så vidt muligt søge stillingen via nedenstående link. Såfremt du søger stillingen pr. brev, skal dette indeholde de samme oplysninger, som kræves af det elektroniske rekrutteringssystem.


Behandling af personoplysninger

Tårnby Kommune er dataansvarlig for de personoplysninger, som du registrerer og sender til kommunen via rekrutteringssystemet eller på anden vis ved ansøgning om job.

Oplysningerne vil alene blive brugt i rekrutteringsprocessen. Medlemmer af ansættelsesudvalget, for den stilling du søger, får adgang til dine registrerede personoplysninger i den tid rekrutteringsprocessen løber. Behandlingen af oplysningerne vil naturligvis være fortrolig og sikker.

Vi opbevarer din ansøgning samt øvrige oplysninger i op til 6 måneder efter endt rekrutteringsproces. Herefter slettes de automatisk.

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder. Herunder ret til at se de personoplysninger du har registreret hos os og ret til sletning af oplysninger. Læs i øvrigt her om dine rettigheder. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder skal du kontakte Tårnby Kommune, Organisations- og Personaleafdelingen. Adresse: Amager Landevej 76, 2770 Kastrup. Telefon: 3247 1280. E-mail: op2@taarnby.dk.

For henvendelse vedrørende den ledige stilling se kontaktoplysninger under overskriften 'Yderligere oplysninger'.

Har du spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger, og til hvordan dine rettigheder bliver udøvet i henhold til databeskyttelsesreguleringen, kan du kontakte Tårnby Kommunes databeskyttelsesrådgiver. Send e-mail sikkert: Link til Borger.dk

Telefon: 3247 1230. Ved brev: Tårnby Kommune, Organisations- og Personaleafdelingen, Amager Landevej 76, 2770 Kastrup, Att.: ”Databeskyttelsesrådgiver”.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.