Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Social- og sundhedsassistent, der brænder for hjerneskade/handicapområdet

Om jobbet

Vil du være vores nye kollega på Højtoften? Vi er engagerede medarbejdere og et bofællesskab i rivende udvikling og søger derfor 1 ny kollega med erfaring fra handicapområdet pr. 1 november 2020 eller snarest derefter.

Stillingen er fast og normeret til 32 timer/uge. Timerne er fordelt på dag-, aften- og weekendvagter, hver 2.weekend.

Din profil

  • Du er uddannet social- og sundhedsassistent.
  • Du har viden og erfaring fra handicap/hjerneskadeområdet.
  • Du har viden og erfaring med rehabilitering.
  • Du har viden om neuropædagogik/neuropsykologi og kan omsætte dette til praksis.
  • Du er robust og kan handle velovervejet i en hverdag, hvor du kommer til at arbejde med borgere med forskellige behov.
  • Du kender dig selv og dine reaktionsmønstre og kan tage ansvar. Du kommunikere direkte og tydeligt og kan give og tage imod feedback fra kollegaer, ledelse, borgere og andre samarbejdspartnere. Du er åben over for supervision.
  • Du tror på borgercentreret tværfaglighed.
  • Du er engageret, ansvarsbevidst, lægger vægt på samarbejde, respektere forskellige fagligheder, er loyal over for fælles beslutninger og er professionel.
  • Du ser muligheder frem for begrænsninger - uden at lukke øjnene for vanskeligheder. Du kan rumme både behovet for forudsigelighed og hverdagens variationer og omskiftelighed.
  • Du er en medarbejder borgere, kollegaer og ledelse kan regne med.

Derfor skal du vælge os

  • Et åbent og engageret arbejdsfællesskab, hvor din viden og erfaring er velkommen. Vi stiller krav til os selv og hinanden og tilbyder - og forventer - løbende kompetenceudvikling.
  • Kompetenceudviklingsforløb - fra 2021 internt kompetenceforløb i neuropsykologi og neuropædagogik.
  • Stor indflydelse i jobbet mht. tilrettelæggelse, planlægning og øvrige vilkår.
  • Høj faglighed og seriøs interesse for dit arbejdsmiljø, herunder tilbud om coaching, fysioterapi, kiropraktik m.v. via Hedensted kommunes sundhedsordning.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelse i henhold til gældende overenskomst. Der kan forhandles kvalifikations- og funktionsløn.

Hvis du vil vide mere

Har du spørgsmål vedr. stillingerne kan du kontakte leder Charlotte Nedergaard Pedersen på telefon 61 61 17 77 eller planlægger Birgitte Brandt Milo på telefon 24 63 65 89.

Ansøgning

Ansøgningsfrist en blevet forlænget og er nu den 22. oktober2020. Vi forventer, at afholde ansættelsessamtaler snarest derefter på Højtoften, Toftevej 17-19, Lindved, 7100 Vejle.

Om os

Højtoften er et døgndækket, kommunalt bofællesskab i Lindved med plads til 20 borgere. Målgruppen er borgere i aldersgruppen 18 - 85 år med nedsat fysisk, psykisk og social funktionsevne i let til middelsvær grad. Flere borgere har en erhvervet hjerneskade. Borgerne modtager støtte efter Serviceloven §85. Støtten tager udgangspunkt i borgerens individuelle funktionsnedsættelser og mål. Medarbejderne arbejder ud fra den rehabiliterende tankegang med fokus på neurofaglighed og neuropædagogik.

Højtoften er bygget efter Almenboliglovens §105 stk. 2, hvilket betyder, at borgerne bor i egne lejligheder og har rettigheder efter lejeloven. Lejlighederne er fordelt på to sammenhængende fløje.

I forbindelse med Højtoften ligger flere fritliggende boliger, hvor nogle af borgerne får støtte fra hjemmepleje og nogle får støtte fra Højtoftens personale. Højtoften har et stort fællesrum, der i det daglige fungerer, som et socialt samlingspunkt for borgerne og hvor de fleste borgere indtager deres måltider.

På Højtoften er personalet tværfagligt sammensat og består af pædagogisk, terapeutisk og sundhedsfagligt personale samt servicepersonale.

Organisatorisk hører Højtoften under kerneområdet Social Omsorg. Kerneopgaven i Social Omsorg er, at det enkelte menneske får omsorg, støtte og rådgivning der gør, at borgeren løbende udvikler sig til at kunne klare sig bedre og mere selv.

Værdierne i Hedensted Kommune er ansvar, dialog og udvikling. Vi tager ansvar for opgaveløsningen til gavn for borgerne. Vi gør det ved dialog med borgerne og kollegaer på tværs i organisationen, og vi ved, at vi hele tiden må udvikle os for at kunne lykkes.

Social Omsorg består af Velfærdsrådgivningen, Sundhed, rehab. & pleje, Senior plejehjem, Voksenhandicap og Stab & udvikling. Vi er ca. 1200 ansatte, inkl. hele ledergruppen med 32 ledere.

Voksenhandicap dækker 9 botilbud (ABL § 105), Mestringsenheden (SEL §85 og §82a+b), ledsagerordningen, Kildebjerget Bo- og beskæftigelsescenter (SEL §§ 84, 103, 107 og STU) samt Aktivitetscenter Fønix (SEL §104). Der er i dag knapt 335 medarbejdere i Voksenhandicap.

Medarbejderne i Voksenhandicap har lige afsluttet et stort kompetenceløft indenfor neuropædagogik og neuropsykologi.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.