Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper til Bofællesskabet Odensevej i Assens

Er du den, som inspireres af trivsel og succesoplevelser i hverdagen, og den, som kan tilrettelægge en hverdag der skaber ro, struktur og stabilitet i et positivt samspil med vores beboere og pårørende? Så er det måske lige dig, vi har brug for i vores aftenteam.

Vi søger en social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper til Bofællesskabet Odensevej 29E i Assens til aftenvagt i 28 timer om ugen og med weekendvagt hver anden uge. Stillingen ønskes besat 1. maj 2018 eller før.
 
Hvem er vi  
Bofællesskabet Odensevej er en almen plejebolig med plads til 24 beboere alle med individuelle ønsker og behov for støtte, pleje og omsorg. Odensevej er opdelt i 3 bo-enheder med 8 beboere i hver fordelt på 3 etager.  
 
Vi er et Eden registret hjem og arbejder ud fra Eden Alternativ principperne, hvor vi vægter menneskeligt ligeværd, nærvær, selvbestemmelse og medindflydelse i beboernes hverdag. Vi har fokus på et hverdagsliv med plads til spontanitet og nærvær, hvor beboerne har mulighed for at være aktive i eget liv med hver deres ønsker og ressourcer.  
 
Vi har en stor park som omkranser vores bofællesskab. Der er livlig aktivitet og plads til ”ude liv” i området, og vi har drivhus, hvor beboerne dyrker grønsager og buske med bær som plukkes og tilberedes. Derudover har vi en hund, to katte og to fugle fordelt i bo-enhederne. Vi har også en dejlig bus, som vi deler med andre plejehjem som bidrager med gode ture og oplevelser.   
 
Du vil primært være tilknyttet bo-enhed 1, hvor du indgår i et team i tæt samarbejde med social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter, hvor du i fællesskabet varetager den daglige støtte og pleje af 8 beboere. Vi arbejder på tværs af faggrupper og har et tæt samarbejde med demenskoordinator, misbrugscentret, Gerontopsykiatrisk team og Socialområdet.  
 
Hvem er du  
Vi forventer at du: 
  • har arbejdet med eller har kendskab til arbejdet med psykisk syge og misbrugere 
  • er faglig og etisk velfunderet i det sociale arbejde 
  • er psykisk og fysisk robust 
  • er god til at skabe overblik i pressede situationer 
  • er strategisk tænkende i din tilgang til den individuelle indsats og pleje af beboerne  
  • tænker det hele menneske ind i kerneopgaven  
  • er reflekterende, innovativ, nysgerrig og selvstændig  
  • er motiverende og dialogskabende i din tilgang til opgaven 
  • vægter et positivt samspil på tværs af faggrænser og opgaver 
  • har stor rummelighed og tolerance i din tilgang  
  • kan skabe relationer, struktur og ro i beboernes hverdag  
  • har erfaring med dokumentation og IT  
  • er god til at lytte, åben for sparring og kan give konstruktiv feedback 
  • vægter et godt samarbejde med beboere, kollegaer og pårørende  
  • tager ansvar for at dagen bliver god for alle.
Vi tilbyder 
Vi kan tilbyde vores nye kollega:
  • en velfungerende arbejdsplads med mange udfordrende arbejdsopgaver 
  • faglig dygtige og dedikeret kollegaer
  • faglig sparring, supervision og teammøder  
  • et bofællesskab, hvor beboernes trivsel er i fokus  
  • et tværfagligt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere  
  • et hverdagsliv, hvor der er plads til nærvær og spontanitet  
  • stor grad af selvstændighed i opgaveløsningen   
  • et tredages kursus i Eden filosofien (obligatorisk)  
  • en struktureret undervisning i vores dokumentations system KMD Nexus   
  • et fællesskab med fokus på arbejdsglæde og trivsel.  
Løn og ansættelsesforhold 
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at du selv skal indhente straffeattest, inden ansættelse kan finde sted. Dette kan du gøre digitalt med Nem ID på www.borger.dk eller www.politi.dk.   
 
Vil du vide mere
Har du brug for yderligere oplysninger, eller har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Tove Pedersen på tlf. 64 74 69 44 eller på mobil 25 23 29 92.
 
Job- og kompetenceprofil for stillingen kan fremsendes ved henvendelse.  
 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 11.  
 
Vi glæder os til at hører fra dig!


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her