Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Social- og Sundhedsassistent eller sygeplejerske til Specialcenter Baunegården

Har du lyst til job forandring eller er du nyuddannet

Søger du et job, med nye og spændende udfordringer, på et specialcenter med højt til loftet og et bredt fokus på samspil mellem sundhedsfaglige og socialfaglige kompetencer. Et center hvor alle kompetencer skal i spil i en helhed til gavn for borgerne og de brede perspektiver og hvor du kommer til at præge en spændende udviklingsproces.

Specialcenter Baunegården søger netop nu personale med lyst til at arbejde med demens, hjerneskade og psykiatri.

Vi søger personale til 1 fast stillinger og et barselsvikariat af 1 års varighed, med mulighed for forlængelse.

Vi søger specifikt faggrupperne SSA og Sygeplejerske

Stillingerne er fordelt med 1 fast i afdelingen for primært psykiatri og misbrug og et vikariat i afdelingen for primært demens, hjerneskade og misbrug.
Stillingerne er på 32 timer, i blandede vagter, dag og aften og som udgangspunkt med weekendvagter 2 ud af 6 weekender. Stillingerne er med tiltrædelse den 1. april eller tidligere.

Lidt om os;
Som Specialcenter er vi næsten 2 år gamle og vi er derfor stadig i gang med at skabe vores egen profil. Centeret består af 3 afdelinger. En afdeling primært for hjerneskade, demens og misbrug og en afdeling primært med psykiatri samt misbrug. Derudover har vi en mindre udrednings/stabiliseringsafdeling.

Vi vil gerne tænke anderledes og nyt, vi vil gerne skille os ud fra en traditionel tænkning på området for sårbare/udsatte borger.

Vi går derfor målrettet mod noget nyt og unikt, mod et fokus der er væsentlig anderledes end på såvel et almindeligt plejecenter som et traditionelt botilbud.

Vi ser nemlig, at både det socialfaglige og det sundhedsfaglige, som nødvendige perspektiver, der må vægtes i en helhed, specielt fordi vi taler om udsatte borgere, med behov og ønsker vi gerne vil udfordres på.

Derfor afspejler vores tværfaglighed sig også i de opgaver vi udfører på tværs af faggrupper og individuelt som faggrupper. Det betyder at vi forventer at alle udføre det vi kalder basisopgaver, som kan være rengøring, personlig pleje, motiverende arbejde og aktivitet og træning i forskellige færdigheder.
Målgruppen er som nævnt før, udsatte borgere med komplekse problemstillinger: somatisk, psykisk, kognitivt og socialt. Funktionsniveauet er svingende fra moderat til svær nedsættelse både kognitivt, socialt og fysisk. Din faglighed kommer dels i spil i dagligdagen, hvor vi individuelt løser fagspecifikke opgaver, ud over basisopgaverne og dels på teammøderne, hvor vi sætter den individuelle faglighed i spil i forhold til tværfaglige løsninger og brede perspektiver.

Vi har borgere der af og til er ud afreagerende, hvilket fordre at dine overvejelser også skal indeholde en stillingtagen til om dette kan være en del af din hverdag

I dagligdagen arbejdes der med døgnstruktur og velbeskrevet tilgange der er individuelt tilpasset den enkelte beboer.

Indsatserne i forhold til borgerne arbejdes der med i faste tværfaglige kontaktteams og alle har en tovholder funktion.

Som vi håber det fremgår af ovenstående så vil vi med andre ord gerne noget andet end det vi plejer. Dette kommer ikke af sig selv og derfor har vi også brug for medarbejder der gerne tænker ”skævt” og som har mod på at udfordre os og borgerne.

Lidt om dig

  • Kan arbejde pædagogisk med sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse
  • Kan dokumentere fagligt og ansvarligt
  • Har erfaring med at arbejde rehabiliterende
  • Vil være med i udvikling og sikre sammenhængende indsatser
  • Er synlig og nærværende, og er en god rollemodel både teoretisk og praktisk/klinisk
  • Arbejder struktureret og følger opgaverne til dørs
  • Kan arbejde med strukturplaner.
  • Har kendskab til dokumentationssystemet CURA, det er en fordel, men ikke et krav
  • Har lyst til og mod på tværfagligt arbejde
  • Ser bruger- og pårørendeindflydelse som en naturlig del af arbejdet
  • Er tydelig og tålmodig
  • Kan rumme beboer med svære symptomer på psykiske lidelser, demens og/-eller misbrug.
  • Kan arbejde struktureret med mål og delmål.

Af arbejdsopgaver kan vi nævne
  • Deltage i den/de daglige indsatser, herunder plejeopgaver hos borgerne på afdelingen
  • Kan være medansvarlig for den sundhedsfaglige del – udøve, formidle, udvikle den sundhedsfaglige del – dels i det daglige og dels på teammøder.
  • Kender og anvender sygeplejeprocessen
  • Medvirkende til kvalitetssikring af indsatser
  • Introduktion af nyt personale

Vi tilbyder
  • Et introduktionsforløb med udgangspunkt i dine kompetencer og behov
  • En afvekslende hverdag med faglig og personlig sparring fra kollegaer og ledelse
  • En arbejdsplads i udvikling med plads til faglig fordybelse.
  • Medindflydelse og kollegaer med bred faglige kompetence
  • Faglig udvikling i form af kollegial sparring, temadage og efteruddannelse
  • En positiv og humoristisk arbejdsplads
  • En arbejdsplads som inddrager beboerne i aktiviteter – også ude af huset
  • En arbejdsplads med høj faglighed, medindflydelse og omsorg for hinanden.
  • Oplæring i opgaverne i afdelingen med udgangspunkt i kerneopgaven
  • En spændende arbejdsplads, der ikke er bange for nye initiativer.

Ansættelsessamtaler afvikles løbende på Specialcenter Baunegården.

Ansøgningsfrist
den 25. februar.

Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til overenskomst og efter principperne om ”ny løn”.

Er du interesseret i at høre mere om huset, er du velkommen til at ringe til assisterende leder Susanne Søgaard 51 62 51 82 for at aftale en tid til at komme forbi.

Yderligere oplysninger
kan indhentes på ved telefonisk kontakt til afdelingsleder HC. Langpap på telefon 29 66 72 13.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.