Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Social- og sundhedsassistent/ hjælper

-søges til Plejecenter Kildehaven, Viborg kommune

Nu har du muligheden for at blive vores nye kollega.

Vi kan tilbyde dig en stilling:

  • der tager udgangspunkt i dine kompetencer
  • hvor du træder ind i en alsidig hverdag
  • hvor du arbejder tværfagligt med dine kolleger om at inddrage beboerne i det liv der skal leves
  • hvor du udvikler dig fagligt såvel som personligt
Velkommen til Kildehaven 
Kildehaven består af 60 plejeboliger, fordelt på 3 boenheder hvoraf den ene er demensafsnit.
Vi har de sidste to år arbejdet intenst med kultur, rammer og struktur til gavn for vores beboere. Vores faglige fokus er på ældrepædagogik, rehabilitering, inddragelse i hverdagslivet foruden det sundhedsfaglige fundament.
Nøglen til succes tror vi ligger i et stærkt team, der kan supplere hinanden på tværs af faglige kompetencer.
Det betyder at vi stiller store krav til alles samarbejdsevner og villighed til at være en aktiv del af samarbejdet.
Vi søger lige nu kolleger til at indgå i plejen og være en del af beboernes dagligdag. I alt står 50 kolleger klar til at byde dig velkommen til Kildehaven.
 
En spændende hverdag
Du kan se frem til en hverdag, hvor dine arbejdsopgaver tager udgangspunkt i dine faglige og personlige kompetencer og kvalifikationer. I teams skaber du sammen med dine kolleger rammerne om beboernes hverdag, hvor I supplerer hinanden fagligt, så der både er fokus på det sociale, pædagogiske og sundhedsfaglige.
Som assistent har du desuden en koordinerende rolle i teamet.
 
Et stærkt team, der løfter i flok 
Vi vægter højt et positive arbejdsmiljø, hvor vi udfordrer hinanden og styrker vores faglighed i fællesskab. Som udgangspunkt er du tilknyttet et af vores tre teams, men kan se frem til et tæt samarbejde med hele huset, bl.a. når vi hjælper hinanden og når vi mødes i arbejdsgrupper. Vi løfter i flok og du er fri til at byde ind, hvis du kan se et område, hvor du kan gøre en forskel eller give en hjælpende hånd. Ledelsen er synlig, tilgængelig og engageret, og dine nye kolleger bidrager til hverdagen med omsorg, latter og glæde.
 
Vi forventer:
  • du er uddannet social- og sundhedsassistent eller sociale- og sundhedshjælper
  • du har overblik og er synlig
  • du mestrer dialog og konflikthåndtering
  • du har flair for dokumentation og almindelige IT-kompetencer
  • du evner at finde en vej også når det er svært personligt og fagligt
  • du indgår positivt i det daglige samarbejde med kolleger og beboer/pårørende
  • du er nysgerrig på andres praksis og har modet til at sætte egen på spil
  • du er en aktiv del af et teamsamarbejde. 

Arbejdstiden
Stillingerne er ledig pr. 1. juni 2021 eller efter nærmere aftale.
Stillingerne er på 30 timer (evt. individuel tilpasning)
Blandede vagter. Enten primært dagvagter og færre aftenvagter eller omvendt.
Weekendvagt hver 2. eller 5 ud af 12 weekender.
 
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og principperne for Ny løn.
 
Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere oplysninger ved henvendelse til teamleder Alis Jensen på 87 87 65 09 eller centerleder Annette Jensen på 87 87 65 05.

Vi holder løbende ansættelsessamtaler
 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.