Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Social- og sundhedsassistent-/hjælper med planlæggerfunktion til Team Allinge.

Er du god til at planlægge, holde overblik og kan du tåle mange forstyrrelser? Er du kommunikativ stærk både i skrift og tale? Har du flair og interesse for at arbejde i et elektronisk omsorgssystem, hvor du vedligeholder data og disponerer borgernes ydelser så der skabes sammenhæng?

Så er det lige dig, vi har brug for.

Stillingen er til besættelse pr. 1. marts 2018 eller hurtigst muligt. Timetallet kan aftales nærmere med leder. Du skal påregne weekendarbejde ca. hver 4. til 6. weekend.

Kompetencer og kvalifikationer

Vi søger en kollega, der: 

  • Er uddannet social- og sundhedsassistent/-hjælper
  • Har et godt humør
  • Kan arbejde i et respektfuldt samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Vil og kan arbejde selvstændigt i planlæggerfunktionen
  • Kan arbejde systematisk og grundigt
  • Har ro og overblik og kan bevare dette i pressede situationer
  • Er i stand til at lytte til andre, men samtidigt kan stå fast i beslutninger og bevare en konstruktiv dialog
  • Er klar til at arbejde i et spændingsfelt med pres fra flere sider
  • Kan trives og fungere i en uforudsigelig hverdag, hvor man ofte bliver forstyrret og hvor der ofte opstår ændringer i det planlagte
  • Har evner indenfor og erfaring med brug af IT, herunder gerne KMD Care
  • Har kørekort
Arbejdsopgaver

Vi kan tilbyde dig:

  • et spændende arbejdsområde, med mange udfordringer og løbende udvikling, både personligt og fagligt
  • at du sammen me
  • leder sikrer, at borgerne modtager de visiterede ydelser i overensstemmelse med den politisk vedtagne kvalitetsstandard
  • en hverdag hvor du både udfører faglige indsatser ude hos borgerne og varetager planlægningsopgaver på kontor
  • et planlægningsteam, hvor der er kollegial sparring og støtte
  • introduktion, der tilpasses dine behov
  • en afvekslende arbejdsdag, hvor du er omgivet af engagerede og dygtige kollegaer og synlig ledelse
  • indflydelse på egne arbejdsopgaver
  • fokus på den gode historie
  • et arbejdsmiljø, hvor vi har fokus på at dygtiggøre os, udfordre og udvikle os og levere en professionel hjemmepleje til borgerne
  • Løn- og ansættelsesvilkår

    Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse. Der vil blive indhentet straffeattest og børneattest ved ansættelse.

    Der er krav til kørekort.

    Såfremt du bliver tilbudt at komme til samtale, vil vi bede om at du medvirker til at få udarbejdet en Thomas personprofilanalyse.

    Praktisk information

    Send din ansøgning og CV samt  dokumentation for uddannelse, via vores rekrutteringsserver, sådan at vi har modtaget den senest den 12. februar 2018.

    Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Team Allinge Lena Hartelius på 569207361 eller hjemmeplejeleder Charlotte Lind  på 5692 6053.

    Center for Ældre

    Center for Ældre er i den danske superliga inden for sit område. Vores fokus på altid at have den ældre i centrum, og vores villighed til at tænke utraditionelt og innovativt, fører ofte til løsninger, der ikke før er set i Danmark. For eksempel er vi i fuld gang med at implementere vores nye koncept med borgernær dokumentation, hvor vores medarbejdere er udstyret med hver deres pc, og med den kan indtaste dokumentation sammen med borgeren. Vi er så vidt vides den eneste kommune i landet med dette meget succesfulde tiltag, lige som vi også er blandt de første til at indføre beboermøder. Det er betegnende for vores ønske om altid at være langt fremme, at vi tit byder ind som pilotkommune, så vi kan være blandt de første til at implementere nye, perspektivrige løsninger.

    Som medarbejder i Center for Ældre bliver det også dit personlige ansvar, at vores visioner og værdier hver dag føres ud i livet. Du skal være med til at sørge for, at borgerne kan leve længst muligt i deres eget liv. Det gør du ved at fokusere på den enkelte borgers styrker og ressourcer, og ved altid at inddrage den ældre. Du har lyst til at være med til at skabe en aktiv kultur, hvor borgerne kan deltage aktivt i de daglige gøremål, og hvor vi arbejder rehabiliterende med udgangspunkt i borgernes mål. Samtidig er du med til at skabe positive relationer, både til borgerne og de pårørende, og borgerne imellem.

    Bornholms Regionskommune

    Bornholms Regionskommune er en stor organisation med ca. 3.500 medarbejdere, og samtidig en unik kommunal arbejdsplads: Vi udgør en region for sig og arbejder med strategier og projekter, som danske kommuner normalt ikke kan. Vi har ansvar for områder som turisme og erhvervsudvikling, og står selv for internationale samarbejder og EU-programmer. Som den eneste kommune i landet har Bornholm sit eget Vækstforum og egen regional udviklingsplan, og vi har visionære planer for øens fremtid. Ikke mindst drømmen om at skabe et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi.

    På http://www.brk.dk kan du læse mere om Bornholms Regionskommune.

    På http://www.brk.dk/taetsammen kan du læse om projekt Tæt sammen, hvor vi sætter fokus på kultur, fælles identitet og samarbejde, ved at beskrive de mange former for samarbejde i 12 fortællinger om regionskommunen.

    Drømmer du om at bo og arbejde på Bornholm?

    Målt på naturscenerier og kulturarv er Bornholm Danmarks rigeste kommune. Beregnet i minutter eller kilometer er vi ganske tæt på hovedstaden, men opgjort i sol, klipper og sandstrande - eller i tryghed, nærvær og livskvalitet - er vi en helt anden verden. Vi ved, at potentielle tilflyttere har brug for information, råd og vejledning, og derfor er du velkommen til at kontakte vores tilflytterkonsulent, Rune Holm. Han kan bl.a. fortælle, hvordan han kan hjælpe med at skaffe et job til din ægtefælle.

    Kontakt Bornholms tilflytterkonsulent Rune Holm, 31 21 88 80, rh@bornholm.biz, Læs mere på http://www.flyttilbornholm.dk/

    d


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her