Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Social- og sundhedsassistent i vikariat til mave-tarm og karkirurgisk sengeafsnit, Slagelse Sygehus

Er du en erfaren social og sundhedsassistent der trives med en travl hverdag og korte patientforløb? Så er det måske dig vi søger til et 1-årig vikariat med mulighed for fastansættelse.

Sjældent opslået stilling!

Vi søger dig, der har kirurgisk erfaring og har lyst til at arbejde med akutte kirurgiske patienter med diagnoser som f.eks. pancreatit, ulcus, galdesten, hernie samt patienter med kræft i den øvre del af abdomen.

Kirurgisk akutgruppe har plads til i alt 27 patienter, fordelt på 16 kirurgiske, otte karkirurgiske og tre gynækologiske patienter og vi forventer at du på sigt får kendskab til alle tre specialer.

I afdelingen lægger vi vægt på høj kvalitet i patientplejen og arbejder målrettet med patientsikkerheden og den patientoplevede kvalitet.

Vi arbejder ud fra princippet tildelt patientpleje og udfører sygepleje med respekt for den enkelte patients integritet og behov.

Vi har brug for dig, som vil tage aktivt del i dette arbejde.

Stillingen er på 37 timer pr. uge, i blandede vagter og arbejde hver anden weekend. Andet timeantal efter aftale.

Vi ønsker en social- og sundhedsassistent der

  • Vil medvirke til patienternes ophold bliver en god og tryg oplevelse
  • Har erfaring fra ét eller flere kirurgiske specialer
  • Har gode kommunikative evner i forhold til arbejdet med de meget korte patientforløb, men også i forhold til vores kræftpatienter, der ofte har en længere indlæggelse
  • Har mod på kompetenceudvikling
  • Er engageret, ambitiøs og omstillingsparat
  • Holder af at møde på arbejde med godt humør og bidrager til det gode arbejdsmiljø

Vi tilbyder

  • God introduktion og målrettet oplæring i specialet af tilknyttet mentor
  • En god blanding af ungt og erfarent personale, der anerkender hinandens forskelligheder
  • Et personale der lægger vægt på humor i dagligdagen
  • En imødekommende personalegruppe, der vil tage godt imod dig
  • En afdeling der har fokus på trivsel og godt arbejdsmiljø

Du er velkommen til at kontakte konstitueret afdelingssygeplejerske Christie Moestrup, 93 57 79 10, for at høre nærmere om stillingen.

Opstart 01.06.18 eller snarest herefter.

Samtaler i uge 17

Ansøgningsfrist 18.04.18

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse 
Vi har viljen til at blive bedre hver dag

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.
Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.

Dit behov – vores fælles opgave


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her