Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Social- og sundhedsassistent med hæmatologisk erfaring søges til Blodsygdomme sengeafsnit ved Aarhus Universitethospital

Blodsygdomme Sengeafsnit søger erfaren social- og sundhedsassistent
med hæmatologisk erfaring, til det lymfoide team.

Er du uddannet social- og sundhedsassistent med hæmatologisk erfaring og har du lyst til at arbejde i et meget spændende hæmatologisk speciale med svært syge og kriseramte patienter og pårørende. SÅ har vi jobbet til dig.

Blodsygdomme Sengeafsnit søger en social- og sundhedsassistent med hæmatologisk erfaring, til det lymfoide team. Tiltrædelse 1. maj eller efter aftale. Timetal 37 t/uge.

Blodsygdomme - Sengeafsnit består af et sengeafsnit med 33 sengepladser fordelt mellem 3 subspecialer - Lymfom, Myelomatose og Leukæmi. 2 af de 31 stuer er indrettet som ”Ungestuer” og er forbeholdt patienter i aldersgruppen 18 til 29 år.

Personalegruppen består af 3 Social- og Sundhedsassistenter, ca. 65 sygeplejersker og 2 afdelingssygeplejersker. Man arbejder hovedsageligt i eget subspeciale, men skal være indstillet på også at arbejde på tværs af subspecialerne ved behov.

Afsnittet modtager såvel akutte som elektive patienter og er kendetegnet af et stort flow. Du vil komme til at varetage pleje og behandling af patienter i alle faser af deres sygdom, og forløbene er ofte langvarige og komplicerede. Enkelte patienter har dele af deres palliative forløb i afsnittet.

Som nyansat social og sundhedsassistent vil du blive tilbudt

  • et struktureret introduktions- og oplæringsforløb, der tager udgangspunkt i dine medbragte kompetencer.
  • planlagt mono- og tværfaglig undervisning internt i afsnittet.

Vi søger en social - og sundhedsassistent der
  • er fagligt opdateret og har erfaring inden for Social- og sundhedsassistent-området.
  • gerne har erfaring med patienter med kognitive skader fra eksempelvis neurologisk/neurokirurgisk og onkologisk regi
  • har et bredt og stabilt fagligt fundament inden for Social- og sundhedsassistentområdet og med erfaring inden for det hæmatologiske speciale.
  • har erfaring med og lyst til at arbejde med komplekse og langvarige patientforløb med respekt for patientens integritet og med blik for mennesket bag sygdommens udtryk
  • kan bevare overblikket og have mange bolde i luften
  • er skarp i prioriteringen af opgaverne hos svært syge patienter
  • kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
  • kan lide at arbejde i en tempofyldt hverdag, hvor et godt kollegialt samarbejde er i højsædet
  • brænder for at indgå i et ligeværdigt samarbejde med andre faggrupper
  • vil indgå aktivt i, at arbejde i ”Makkerpar” med sygeplejerskekolleger

Vi tilbyder derudover
  • et inspirerende og godt læringsmiljø, hvor der stilles faglige og menneskelige krav med respekt for den enkelte medarbejder
  • en alders- og erfaringsmæssig bredt sammensat personalegruppe, der brænder for deres fag, for specialerne og for, at yde den bedste sygepleje til patienterne
  • en kollegagruppe der ud over arbejdsfælleskabet prioriterer socialt samvær i kollegagruppen
  • medindflydelse på egen tjenestetidsplanlægning
  • der tilstræbes weekendvagt hver 3. weekend. Man må påregne to ekstra weekender fordelt over året. I sommerferieperioden falder fordelingen af weekender lidt anderledes, da vi prioritere frihed i weekenden op til ens ferie

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation.

Ønsker du at vide mere om stillingen så kontakt afdelingssygeplejerske Anne Kirk Dahl via afsnittets sekretærer på telefon 7845 5830.

Ansøgningsfrist 25. april 2021. Samtaler vil blive afholdt løbende.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.