Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Social og sundhedsassistent søges til et spændende speciale, hvor der skabes tid og rum til patienten.

Social og sundhedsassistent søges til et spændende speciale, hvor der skabes tid og rum til patienten. 
 
Respirationscenter Øst (RCØ) er et højt specialiseret afsnit. Hos os er hverdagen afvekslende og udfordrende og du vil få rig mulighed for, at arbejde med mange facetter inden for sygeplejen. Vi tilbyder faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø, med vekslende arbejdsopgaver og gode kollegaer. 
 
Vores omdrejningspunkt i vores sygepleje, er det enkelte menneske og den situation de og deres eventuelle pårørende befinder sig i både fysisk, psykisk og socialt.   
 
Vores afdeling: 
Vi er en afdeling med plads til 11 elektive patienter fordelt på et 3 døgns og et 7 døgns afsnit. Derudover har vi 2 akutpladser. Vi modtager børn og voksne fra hele Østdanmark, Grønland og Færøerne. Patientgruppen der diagnosticeres, behandles og kommer til kontrol på RCØ, lider bl.a. at neuromuskulære sygdomme, traumer og/eller kompliceret søvnapnø.   
Patienterne er indlagte i både korte og længere forløb, til opstart af ny behandling (CPAP, NIV og invasiv respiratorbehandling), oplæring af respiratoriske hjælpere der skal varetage den respiratoriske behandling i patientens eget hjem, samt kontrol af eksisterende behandling.  
 
Man ved aldrig, hvad dagen bringer hos os, nogle patienter kan vise sig mere udfordrende end først antaget. Da patienternes primære problematik er respiratorisk, vil du blive oplært til at holde hovedet koldt og kunne handle hurtigt.   
 
Dine arbejdsopgaver vil være: 

  • Grundlæggende sygepleje 
  • Respiratorisk sygepleje 
  • Oplæring i respiratorbehandling til brug i hjemmet til både patient og eventuelle respiratoriske hjælperhold. 
 
Vi tilbyder dig: 
  • Grundig introduktion af vejleder i et oplæringsforløb på 3 måneder, så du bliver klædt på til at varetage afdelingens komplekse patienter. 
  • Løbende individuel kompetenceudvikling.  
  • Faglig sparring og refleksion over egen patientplejepraksis og etiske dilemmaer. 
  • Mulighed for supervision. 
  • Tid til patienterne. 
  • Mulighed for fordybelse inden for et særligt ansvarsområde. 
  • Arbejdsmiljø med fokus på høj faglighed, sammenhold, god kommunikation og plads til humor i hverdagen.  
  • Stor mulighed for indflydelse på egen vagtplan. 
  • Inden for en 2 årig periode vil du blive tilbudt kurserne: ”Klinisk observation, refleksion og handling” samt ”Tidlig opsporing af sygdomstegn” 
  • En velfungerende personalegruppe, bestående af nye og erfarne sygeplejersker, SOSU assistenter og sygehjælpere. 
  • Godt tværfagligt samarbejde. 
 
Som ansøger forventer vi, at du er: 
  • Uddannet social og sundhedsassistent, fagligt engageret, har initiativ og engagement til, at yde den bedste kvalitet til vores patienter. 
  • Har lyst til at tilegne dig ny viden og være en dynamisk medspiller i udviklingen af sygeplejen på vores afdeling. 
  • Kan lide kompleks patientpleje og tør blive udfordret i det daglige. 
  • Er interesseret i at udvikle egne kommunikative færdigheder. 
  • Ønsker at arbejde med patienter i alle aldre.  
  • Har en pædagogisk tilgang til din patientpleje og kan lide at lære fra dig.  
 
Ansøgningsfrist og ansættelsesvilkår  
Ansættelse er pr. 1. april 2018 eller efter aftale. Stillingen er i skiftende vagter med weekendarbejde hver 3. uge i 8-timers vagter. Der er ligeledes mulighed for toholds skift dag/nat, ren nattevagt, samt deltid, efter endt oplæringsperiode.  
Hvis du vil besøge os og/eller har yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:  
Afdelingssygeplejerske Tippe Worziger Rasmussen på telefon: 30669725.  
Finder du ovenstående spændende, ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV senest d.23 februar kl. 12. Ansættelsessamtaler afholdes løbende. 
 
Løn- og ansættelsesvilkår 
Efter gældende overenskomst mellem RegionH og FOA  
 
 
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her